Prins Henrik er ked af det. Han savner sin gravhund, Rosina, som har fulgt ham i tykt og tyndt, siden den lille ruhårede hvalp flyttede ind på slottet for to år siden. Men nu er hunden, som han var tæt knyttet til, sat i familiepleje og afløst som hofhund af den glathårede gravhund Tillia.

LÆS OGSÅ: Derfor gik pris Henrik i sort: Tvunget til at opgive sin drøm

»Rosina havde svært ved at falde til og er derfor sat i familiepleje,« oplyser hoffets kommunikationsafdeling.

Før Rosina satte sine poter i de kongelige gemakker, var det dens artsfælle Querida, der havde Prinsgemalen som sin herre. Den lystrede desværre ikke og havde et uregerligt temperament, så dens tid som hofhund blev også kort, før den blev sat på porten.

LÆS OGSÅ: Dyb krise i Margrethe og Henriks ægteskab: Lever hver for sig

Prins Henrik har altså ikke været heldig med sine hunde, siden hans højt elskede Vega blev påkørt og døde på landevejen i Nøddebo i efteråret 2012.

LÆS OGSÅ: "Kys mig, Prins Charming"

Om prins Henrik helt har opgivet at have sin egen hund, vides ikke. Han har i mange år sværget til ruhårede gravhunde, men den nye hofhund er glathåret som Dronningens otte år gamle hund Hélike, og det var hende, der havde begge hunde i snor, da de sammen gik om bord på Kongeskibet Dannebrog i sidste uge.

LÆS OGSÅ: Her er Monacos nye, royale charmetrolde

Denne artikel blev oprindeligt bragt hos Her og Nu.