Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Prins Henrik glimrede som bekendt ved sit fravær ved dagens fejring af den svenske konge. Mens Dronningen og den øvrige danske kongefamilie har deltaget i fejringerne i Stockholm, fandt den 81-årige prins i stedet tid til at deltage i festlighederne ved Ordenshistorisk Selskabs 50-års jubilæum ved Kastellet i København.

Prinsen var dog ikke meget for at kommentere sit afbud til den svenske konges fødselsdag, da han ankom små 15 minutter forsinket i sin kronevogn sammen med sine to livlige gravhunde.

»Det taler jeg ikke om i dag,« sagde han kortfattet til den ventende presse og listede ind i bygningen, hvor jubilæet fandt sted.

Prins Henrik er protektor for Odenshistorisk Selskab, der i sat i verden for at fremme den historiske viden om ordener og medaljer i Danmark.

Selvom prinsen er frontfigur for selskabet, kom det alligevel som en overraskelse, at han valgte at melde afbud til den svenske konges 70-årsdag, hvor repræsentanter fra de fleste europæiske kongehuse deltager. Særligt fordi det danske og svenske kongehus har et nært forhold til hinanden, da kong Carl XVI Gustaf er dronning Margrethes fætter.

Nyder otium i fulde drag
Foruden dronning Margrethe deltog også kronprinsparret og dronningens søster, prinsesse Benedikte, i det svenske.

Det er blot fem måneder siden, dronning Margrethe i sin nytårstale fortalte, at prins Henrik efter et langt liv med officielle pligter nu ville lade sig pensionere og ’drosle ned’.

Og det lader da også til, at den 81-årige prins nyder sit otium i fulde drag.

Således har han ved flere lejligheder været bortrejst til varmere himmelstrøg. Blandt andet blev han i januar spottet i Napoli, mens dronningen hjemme i Danmark var vært for den traditionsrige nytårskur.

I februar tog han et smuttur til Egypten – igen uden sin hustru – hvor han besøgte sin gode ven, hotelejeren Enan Galaly, og så sent som i marts droppede han hofballet på Christiansborg Slot for den danske kulturelite.

Kongedrømme opgivet
At prins Henrik nu lever som en fri fugl, blev der sat en tyk streg under, da det i april kom frem, at prinsen nu blot skulle tituleres ’prins Henrik’ frem for ’prinsgemalen’.

Historiker og kongehusekspert, Lars Hovbakke Sørensen, fortalte dengang til BT, at prins Henrik nu har opgivet drømmen om konge-titlen.

»I titlen prinsgemal ligger jo også, at man står last og brast med dronningen og står ved hendes side til arrangementer, og det gør han nu kun i begrænset omfang,« sagde Lars Hovbakke Sørensen.

 

Andre læser også