Prins Harry formåede onsdag at få publikum til at stå chokerede tilbage, da han til alles overraskelse besluttede sig for at slæbe sin højgravide kone med ind på scenen under sin tale på Wembley Arena i London.

Det fremmødte publikum var nemlig bestemt ikke klar over, at Meghan var med i pakken, da de mødte op i den engelske hovedstad for at høre den britiske prins forsøge at inspirere unge mennesker til at gøre en positiv forskel i samfundet.

Det skriver britiske Metro og amerikanske People.

Og det unge publikums begejstring for den 37-årige tidligere skuespillerindes tilstedeværelse var bestemt ikke til at tage fejl af, skriver Metro.

epa07417046 Britain's Prince Harry, Duke of Sussex (L) and Meghan Duchess of Sussex (R) appear on stage during WE Day at Wembley Arena, London, Britain, 06 March 2019. WE Day brings children into stadiums across the world to learn about local and global causes and invite change. EPA/WILL OLIVER
epa07417046 Britain's Prince Harry, Duke of Sussex (L) and Meghan Duchess of Sussex (R) appear on stage during WE Day at Wembley Arena, London, Britain, 06 March 2019. WE Day brings children into stadiums across the world to learn about local and global causes and invite change. EPA/WILL OLIVER Foto: WILL OLIVER
Vis mere

Således begyndte tusindvis af de omtrent 12.000 tilstedeværende studerende og lærere at bryde ud i et jubelbrøl, da den populære prins fortalte, at han ville hente sin kone ind på scenen.

»Jeg er med jer, og vi er med jer, så kom i gang,« lød de inspirerende ord fra den 34-årige prins, da han og Meghan hånd i hånd bevægede sig rundt på scenen, inden de lagde armene omkring hinanden.

Prins Harry benyttede desuden sin taletid til at opfordre de unge til at kigge mindre på mobilskærmen og i stedet fokusere på mere øjenkontakt i dagligdagen.

»Spørg dine venner, hvordan de har det, og lyt til deres svar,« sagde den kommende far blandt andet.

Britain's Prince Harry and Meghan, Duchess of Sussex, attend the WE Day UK event at the SSE Arena in Wembley, London, Britain, March 6, 2019. REUTERS/Peter Nicholls
Britain's Prince Harry and Meghan, Duchess of Sussex, attend the WE Day UK event at the SSE Arena in Wembley, London, Britain, March 6, 2019. REUTERS/Peter Nicholls Foto: PETER NICHOLLS
Vis mere

Derudover roste han sin kone for ofte at minde ham på hendes favoritcitat af borgerretsforkæmperen Martin Luther King Jr:

'Mørke kan ikke fordrive mørket, kun lys kan gøre det. Had kan ikke fordrive had, kun kærlighed kan gøre det.'

Hertuginde Meghans termin er lige ved at nærme sig, og det forventes, at hun føder i løbet af de kommende uger.

Ud over det forelskede royale par fik de fremmødte i Wembley Arena lov til at høre inspirerende ord fra andre berømtheder såsom supermodellen Naomi Campbell og sangerinden Nicole Scherzinger, der også var dukket op til det stjernespækkede event for at tilskynde de unge til at gøre en forskel.

Britain's Prince Harry and Meghan, Duchess of Sussex, attend the WE Day UK event at the SSE Arena in Wembley, London, Britain, March 6, 2019. REUTERS/Peter Nicholls
Britain's Prince Harry and Meghan, Duchess of Sussex, attend the WE Day UK event at the SSE Arena in Wembley, London, Britain, March 6, 2019. REUTERS/Peter Nicholls Foto: PETER NICHOLLS
Vis mere