Prins Harry og Chelsy Davy dannede 'on and off'-par gennem flere år. Da de slog op, skete det tilsyneladende uden den store dramatik, og rygterne gik på, at begge havde så travlt med deres karriere, at de ikke havde tid til et romantisk forhold. Men det er angiveligt ikke den rigtige årsag. Det påstår journalisten Angela Levin i en ny bog.

Chelsy Davy var slet ikke klar til livet som royal, og en helt særlig begivenhed var tilsyneladende afgørende. Det skriver Angela Levin i bogen 'Harry: Conversations with the Prince' ifølge britiske Mirror. Chelsy Davy fik åbenbaringen til prins William og Kate Middletons bryllup i 2011.

'De kom fra to meget forskellige verdener, så selv om de havde meget til fælles, var det aldrig gået, især fordi hun satte pris på sit privatliv, som hun værnede meget om,' lyder det blandt andet.

Chelsy Davy og prins Harry dannede par i flere år. Her ses de til en rugbykamp i 2009.
Chelsy Davy og prins Harry dannede par i flere år. Her ses de til en rugbykamp i 2009. Foto: EDDIE KEOGH
Vis mere
En ny bog hævder, at det gik op for Chelsy Davy, at hun ikke skulle være sammen med prins Harry, efter prins William og Kate Middletons bryllup i 2011.
En ny bog hævder, at det gik op for Chelsy Davy, at hun ikke skulle være sammen med prins Harry, efter prins William og Kate Middletons bryllup i 2011. Foto: DARREN STAPLES
Vis mere

Efter bruddet har hun sagt til pressen, at det var vanvittigt, skræmmende og ubehageligt at være i mediernes søgelys, fordi hun var i et forhold med den britiske prins Harry. De er dog fortsat gode venner, og Chelsy Davy deltog i prins Harry og Meghan Markles bryllup i maj.

Chelsy Davy, der i dag er 32 år, er født i Zimbabwe og har studeret ved Cheltenham College, før hun skiftede til Stowe School. Det var her, hun mødte prins Harry.

Chelsy Davy deltog ved sin ekskærestes bryllup i maj.
Chelsy Davy deltog ved sin ekskærestes bryllup i maj. Foto: POOL
Vis mere