Den engelske Prins Harry er så glad for biler, at han er vild efter at være med i programmet 'Top Gear' og slå Tom Cruises hastigshedsrekord på racerbanen.

Bilprogrammet 'Top Gear' er et britisk tv-program for drengerøve, der elsker alle slags køretøjer. Som et fast indslag i showet skal en kendis køre mod tiden på en bane i en bil i en mellem-prisklasse.

Indtil videre er det amerikanske Tom Cruise, der holder rekorden i denne kategori, og den er actionprinsen Prins Harry vild efter at slå, ifølge avisen 'The Sun'. Først og fremmest for den nationale æres skyld.

- Han elsker at køre og drømmer om at slå Tom Cruises rekord bare for at få prale-retten, siger en anonym kilde til avisen.

Prins Harry er dog en beskeden herre sin royale titel til trods. Han ville samtidig ønske at sætte fokus på det britiske militærs arbejde, som han selv er en en del af. Prins Harry har for ganske nylig uddelt medaljer til en række soldater, der har været udsendt for Storbritannien i Irak.

I øjeblikket drejer prinsens interesse sig omkring flyvevåbenet, hvor han træner i helikopterflyvning med kampfly.

- Det er en kæmpe ære at have chance for at træne med Apachen (helikopter til kampflyvning red.), som er en fantastisk helikopter. For at være ærlig, så tror jeg det er en af de største udfordringer i mit indtil nu, har den britiske prins sagt om arbejdet.

Prins Harrys storebror, prins William, skal giftes med sin forlovede Kate Middleton 29. april og efter forlydender planlægger lillebror et øjeblikket en vild polterabend for prinsen, der er på vej til alteret.