Det så fredsommeligt og kærligt ud, da prins William havde valgt sin lillebror prins Harry som forlover ved sit bryllup.

Men bag kulissen var alt ikke så idyllisk. Det afslører prins Harry i sin bog, hvor han kommer med endnu et angreb på sin storebror.

For selvom prins Harry ankom til kirken i samme Bentley som sin far og bror og officielt var forlover i kirken ved prins Williams store bryllup med Kate Middleton i 2011, der blev tv-transmitteret til millioner af seere verden over, så var det hele blot et spil for galleriet.

Det skriver prins Harry i sin nye bog 'Reserven' ifølge Daily Mail.

Stemningen mellem William og Harry er ikke så god længere.
Stemningen mellem William og Harry er ikke så god længere. Foto: TOLGA AKMEN
Vis mere

Prins William og prins Harry havde nemlig haft nogle uoverensstemmelser, der gjorde, at prins William ikke ville have, at hans lillebror skulle give den traditionelle forlover-tale. Det bad han i stedet sine to bedste venner om.

Og derfor mener prins Harry altså, at han i virkeligheden slet ikke var den rigtige forlover ved sin brors bryllup.

I stedet kalder han det for sin brors 'åbenlyse løgn', når hans påstod, at Harry var forloveren og tilføjer desuden, at han blev tvunget til at lade som om, at han var forlover.

Men i virkeligheden var det prins Williams to venner, James Meade og Thomas Van Straubenzee, der gav den traditionelle forlover-tale.

Som forlover fik prins Harry æren af at eskortere Kates lillesøster Pippa rundt ved brylluppet.
Som forlover fik prins Harry æren af at eskortere Kates lillesøster Pippa rundt ved brylluppet. Foto: Clara Molden
Vis mere

Om det så også var et skalkeskjul, da prins William i 2018 var forlover ved prins Harrys bryllup, er der indtil videre ikke kommet oplysninger frem om.

Til gengæld har prins Harry flere afsløringer fra det royale liv ikke.

I bogen fortæller han også, at en halvfuld prins William få timer før sit bryllup kørte rundt for at hilse på folk, der allerede havde taget opstilling på vejen op mod Buckingham Palace.

»Du lugter af alkohol,« lød det fra prins Harry til storebroren, hvorefter han tilbød ham en mintpastil. Prins Harry beskriver sin storebrors ånde som 'tredje halvleg efter sidste aftens rom'.

Prins Harry afsløringer om William er blot en af få i bogen, der nærmest er en bombe af royale afsløringer. Du kan læse de 12 vildeste her.

Prins William og prins Harry så ellers begge glade ud ved prins Williams bryllup. Men det var åbenbart ikke helt tilfældet.
Prins William og prins Harry så ellers begge glade ud ved prins Williams bryllup. Men det var åbenbart ikke helt tilfældet. Foto: ANDREW MILLIGAN
Vis mere

Og måske er der mere i udsigt. For mens bogen allerede udkom torsdag i Spanien, hvorefter flere af verdens medier allerede har afsløret en stor del af indholdet, så kommer der de næste dage tre større interviews med prinsen. Interviewene er lavet som en del af promoveringen af bogen.

Søndag aften er det britiske ITV, der klokken 22 dansk tid byder på et halvanden time langt interview med prinsen.

I interviewet bliver der stillet spørgsmål til prinsens personlige forhold og helt nye detaljer om omstændighederne omkring hans mors, prinsesse Diana, død. Han fortæller også, at han gerne vil have sin bror tilbage.

De to andre interviews bliver sent mandag på amerikansk tv.

Prins Willian var også forlover ved sin lillebrors bryllup. Var det mon også spil for galleriet?
Prins Willian var også forlover ved sin lillebrors bryllup. Var det mon også spil for galleriet? Foto: POOL New
Vis mere