Prins Harry er ikke særlig populær internt i den britiske kongefamilie. Og han er tilsyneladende heller ikke lige populær på andre breddegrader.

I hvert fald er Nelson Mandelas barnebarn Ndileka Mandela blevet pænt vred på den britiske prins, som hun mener har misbrugt hendes berømte bedstefars navn.

Det er i prins Harry og hertuginde Meghans seneste netflix-serie 'Live To Lead', som udkom i slutningen af december, at parret har brugt Mandela som inspiration.

Blandt andet har de flere gange i serien brugt nogle af hans berømte citater ligesom de også oplyser i serien, at han er blevet brugt som inspiration.

Prins Harry og Meghan.
Prins Harry og Meghan. Foto: Peter Dejong
Vis mere

Ifølge prins Harry har de gjort det i samarbejde med organisationen Nelson Mandela Foundation.

Men Ndileka Mandela, der er Mandelas ældste barnebarn, mener, at parret har misbrugt hendes bedstefars navn og hans kamp for frihed i jagten på en millionprofit.

Hun kalder det for 'dybt oprørende og trættende' og fortæller i et interview med det australske medie The Australian ifølge Daily Mail, at det ikke er første gang, at 'folk har brugt hans arv, fordi de ved, at hans navn sælger – og Harry og Meghan er ikke anderledes fra de andre'.

Hun tilføjer desuden, at Mandela-familien ikke har fået noget ud af det.

Ndileka Mandela ses her til venstre.
Ndileka Mandela ses her til venstre. Foto: SIPHIWE SIBEKO
Vis mere

Selvom Ndileka Mandela ikke er begejstret for prins Harrys indblanding af Mandela i dokumentaren, så tilføjer hun dog, at hun har stor respekt for, at han har haft modet til at forlade den kongelige familie.

Men selvom Ndileka Mandela selv sammenligner prins Harrys brud med den kongelige familie med, da hendes bedstefar nægtede at indgå det ægteskab, som ellers var blevet arrangeret, så mener hun ikke, at Harry burde lave en sammenligning med Nelson Mandelas kamp for frihed.

Hun mener, at prins Harrys beslutning har en pris, og at han 'burde være autentisk og stå ved sin egen historie … hvilken relevans har min bedstefars liv med dette?', lyder det fra Ndileka Mandela.

Det er ikke første gang, at der bliver langet ud efter prins Harry.

Ndileka Mandela ses her til højre for sin bedstefar, mens hans endnu levede.
Ndileka Mandela ses her til højre for sin bedstefar, mens hans endnu levede. Foto: DEBBIE YAZBEK
Vis mere

Da parrets første dokumentar på Netflix udkom i december, hvor de beklager sig over de trængsler, som de blev udsat for som kongelige, var der kritiske røster fra mange britiske royale kommentatorer.

Og det bliver næppe den sidste kritik, der kommer af den 38-årige prins.

På søndag bliver der udsendt to interview med prinsen på henholdsvis ITV og CBS, og de trailere, der er blevet udgivet forud for interviewene viser, at prinsen vil rette en masse nye anklager mod sin kongelige familie.

De to interviews kommer i forbindelse med udgivelsen af prins Harrys bog ‘Spare’, som udkommer den 10. Januar.