Prins Harry og hans kone, hertuginde Meghans, forhold har været beskrevet i utallige artikler, men hvordan startede det hele egentlig?

Det løfter prins Harry nu sløret for i et interview, som han har lavet med James Corden i talkshowet 'The Late Late Show'.

De to briter, som er gode venner, kan ses tage en tour rundt i den amerikanske storby Los Angeles, hvor prinsen altså afslører ting om sit privatliv. Blandt andet, hvornår han vidste, han var forelsket den amerikanskfødte Meghan Markle.

»Ved den anden date begyndte jeg at tænke: 'Wow, her er noget specielt',« lyder det fra den 36-årige prins.

Tv-vært James Corden får sig en god snak med prins harry, som han også omgås privat, i sit program 'The Late Late Show'.
Tv-vært James Corden får sig en god snak med prins harry, som han også omgås privat, i sit program 'The Late Late Show'. Foto: ANDREW KELLY
Vis mere

»Det handlede ikke om, hvor vi var, men det var den måde, som vi klikkede med hinanden, og vi var bare så tilpasse i hinandens selskab.«

Han forklarer videre i tv-programmet, at når man skal på date med et medlem af den engelske kongefamilie, så foregår det lidt anderledes, end sådan noget normalt gør.

For man bliver nemlig nødt til at starte med at mødes under meget private omstændigheder bag lukkede døre, og først efter nogle måneder kan man så bevæge sig ud i offentligheden.

Foruden at tale om sit forhold til sin kone, fortæller prinsen også lidt om den beslutning, der lå forud for at parret frasagde deres royale arbejde og rykkede til USA, hvor de nu bor.

Prins Harry og hertuginde Meghan med deres søn, Archie.
Prins Harry og hertuginde Meghan med deres søn, Archie. Foto: TOBY MELVILLE / POOL
Vis mere

»Det handlede aldrig om at forlade noget – vi trak os tilbage. Vi trak os ikke væk,« lyder det fra prinsen, inden han uddyber:

»Det var et svært miljø, som, jeg tror, mange så. Alle ved, hvordan den britiske presse kan være, og det var ved at destruere min mentale sundhed. Så jeg fik det sådan, det her er giftigt. Så jeg gjorde, hvad enhver ægtemand og far ville gøre, og det var sådan: 'Jeg bliver nødt til at få min familie væk fra det her.«

Det var dog ikke kun de tunge emner, som prinsen og tv-værten kom omkring på deres rundtur.

Vært Corden forsøgte nemlig også uden held at overtale prins Harry til at købe den berømte villa fra 'Rap fyr i LA'.

Derefter kunne prinsen imponere med at rappe hele kendingsmelodien til tv-serien, der gjorde Will Smith kend tilbage i 90erne.