Der var ingen tvivl i prins Charles' sind, da hans søn i foråret bad ham være stand-in og føre Meghan Markle til alters.

I en ny dokumentar i forbindelse med Charles' fødselsdag afslører prins Harry, hvordan hans far reagerede, da han pludselig skulle agere reservefar for sin kommende svigerdatter.

»Ja, selvfølgelig!«

Det var ifølge prins Harry det svar, han fik, da han få dage før brylluppet med Meghan Markle spurgte sin far, om han ville føre hans tilkommende op.

Meghan Markle gik selv ind i kirken og klarede selv første del af strækningen mod alteret.
Meghan Markle gik selv ind i kirken og klarede selv første del af strækningen mod alteret. Foto: POOL
Vis mere

Dagene op til brylluppet var præget af kaos, da Meghan Markles far, Thomas Markle, pludselig meldte afbud.

Ud over spekulationerne om, hvorfor faderen blev væk, var det pludselig et åbent spørgsmål, hvem der ville føre bruden til alters:

Skulle hun gå selv? Ville hendes mor følge hende? Ville Harry selv?

Som bekendt endte det med, at Meghan selv gik det første stykke ind i kirken, inden hun mødte sin kommende svigerfar midtvejs og fulgtes med ham op til prins Harry.

Prins Charles mødte sin svigerdatter halvvejs og førte hende det sidste stykke op ad kirkegulvet.
Prins Charles mødte sin svigerdatter halvvejs og førte hende det sidste stykke op ad kirkegulvet.
Vis mere

I næste uge fylder prins Charles 70 år. I den anledning har BBC lavet dokumentaren 'Prince, Son and Heir - Charles at 70.'

Her fortæller prinsens nærmeste om deres forhold til ham, og prins Harry kommer blandt andet ind på episoden i foråret, hvor han pludselig fik brug for sin fars hjælp.

»Jeg spurgte ham, og jeg tror, han havde på fornemmelsen, at det var på vej. Han sagde med det samme: 'Ja, selvfølgelig. Jeg gør det, Meghan har brug for, og jeg er der til at støtte dig,'« fortæller Harry og fortsætter:

»For ham var den en fantastisk mulighed for at stå frem og bakke op, og - altså - han er vores far, så selvfølgelig var han der for os.«

Foto: POOL
Vis mere

Det blev et rørende øjeblik, da Meghan Markle mødte sin kommende svigerfar halvvejs oppe ad kirkegulvet.

Endnu mere bevægende var det for mange i den royale familie, da den 34-årige brudgom under ceremonien hviskede et 'tak' til sin far.

»Jeg var meget taknemmelig for, at han var i stand til at gøre det,« forklarer prins Harry i dokumentaren.

Foto: DOMINIC LIPINSKI
Vis mere

Ifølge flere britiske medier har prins Charles og Camilla, grevinden af Cornwall, et meget tæt forhold til deres nye svigerdatter.