Alle kan få brug for kontanter. Og det gælder tilsyneladende også de kongelige.

Den svenske prins Daniel har hævet 20 millioner svenske kroner fra sit holdingselskab, og det vækker opsigt i Sverige.

Det er nemlig ikke ofte, at der bliver hævet så store beløb fra prinsens holdingselskab, beretter både Expressen og Aftenposten.

Prins Daniel, der er gift med kronprinsesse Victoria, ejede et fitnesscenter i Stockholm, da han mødte kronprinsessen.

Prins Daniel og prinsesse Victoria.
Prins Daniel og prinsesse Victoria. Foto: Thomas Lekfeldt
Vis mere

Fitnesscenteret, som han ejede med to venner, blev solgt på et heldigt tidspunkt i 2019 – før corona ramte og lukkede store dele af verden ned. Og det indbragte de tre venner 30 millioner kroner ifølge de svenske medier.

Prins Daniels del af pengene blev sat ind i holdingselskabet Fornwij AB, og det er altså nogle af de penge, som han ifølge svenske medier nu har hævet.

Hvad pengene skal bruges til, vides ikke, og det svenske kongehus’ økonomichef, Jan Lindman, har ikke lyst til at afsløre det for medierne.

»Hvis jeg havde vist det, så ville jeg heller ikke have fortalt dig det,« har han udtalt til Expressen.

Prins Daniel med kronprinsesse Victoria og parrets børn.
Prins Daniel med kronprinsesse Victoria og parrets børn. Foto: ERIK SIMANDER
Vis mere

Dog mindede han mediet om, at kronprinsparret er i færd med at bygge et sommerhus på Värmdö, og at det ikke er en omkostning, der normalt bogføres i et selskab, og dermed blev det antydet, at pengene måske skulle bruges til det.

Det kongelige sommerhus virker da heller ikke til at være helt billigt. Ifølge Aftenposten kommer det til at bestå af en hovedbygning samt tre yderligere bygninger.

Derudover kommer der både en pool og et søbad.

Den 49-årige prins Daniel blev gift med kronprinsesse Victoria i 2010. Parret har sammen to børn, prinsesse Estelle og prins Oscar.