Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Modsat sine fætre skal prins Christian gå i folkeskole. Kronprinsparret har valgt en skole i Gentofte Kommune.

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary har truffet et usædvanligt valg for deres ældste søn, prins Christian. Efter sommerferien begynder han i en folkeskole i Gentofte Kommune. Det er første gang, at den kongelige familie sætter et barn i en kommunal skole.

Ifølge en pressemeddelelse fra hoffet begynder prins Christian i august i 0. klasse på Tranegårdskolen, som ligger i Hellerup. En skole med omkring 500 elever fordelt på 21 klasser.

Køb adgang: Se hundredvis af oplysninger om Tranegårdskolen og 1500 andre folkeskoler

Dermed fortsætter kronprinsparret den opdragelseslinje, som de har lagt fra begyndelsen: At deres børn skal leve en tilværelse, der så vidt det er muligt minder om andre børns.

Af samme grund har både Christian og lillesøster Isabella gået i kommunal vuggestue/børnehave i Fredensborg. Da familien omkring jul flyttede ind på Amalienborg, begyndte de i en nærliggende kommunal børnehave.

 Prins Christian og kronprinsesse Mary

Bt.dks reporter fangede Tranegårdskolens leder Torben Lind umiddelbart efter, det blev offentliggjort, at prins Christian skal starte der efter sommerferien:

Hvad betyder det for dig, at de lige har valgt din skole?

- Vi er rigtig glade for, at de har valgt folkeskolen. Kongehuset må jo synes, at folkeskolen har noget at byde på.

Hvad er det jeres skole kan tilbyde?

- Jeg har da tænkt på, om vi så er verdens bedste skole? Men det må jo bare være den gode historie om skolen, der er nået frem. Det der er specielt ved os er, at det er et godt sted at være. Det er et godt sted at lære. Man vil jo altid gerne give sit barn det bedste. Så er det jo bare skønt, at de mener det er her.

Første kongelige i folkeskole – hvad sender det for et signal?

- Det giver en varm følelse, at vi er fælles om det her. Det er som om de gør sig til et med den danske befolkning. Det er et signal til Danmark om at vi er fælles, og at de ikke vil hæve sig over resten af befolkningen.

Klik her og se prins Christians nye skole

Kongefamilie

Kronprins Frederik og prins Joachim gik begge på Krebs Skole i det indre København, og det er også her, at prins Joachims to ældste sønner, Nikolai og Felix, går. Derfor havde flere gættet på, at Frederik og Mary ville vælge samme skole.

Med valget af Tranegårdskolen kan prins Christian kigge over på Øregård Gymnasium, hvorfra hans far blev student i 1986.

Også det norske kronprinspar, Haakon og Mette-Marit, har sat deres ældste datter, Ingrid Alexandra, i en lokal skole. Hun er den første norske tronarving, der går i skole i sit nærmiljø.

/ritzau/

Andre læser også