Selvom prins Andrew er blandt de navne, der bliver nævnt i nye dokumentar fra sagen mod Jeffrey Epstein og Ghislaine Maxwell, bliver der ikke lanceret en ny efterforskning.

Det skriver Sky News, der har fået nyheden bekræftet af politiet. 

I de nye dokumenter er flere kendte navne dukket op, som skulle have en association til Jeffrey Epstein, der blev anholdt for at trafficke unge piger og kvinder for at udnytte dem seksuelt. 

Et af de nye dokumenter, der er kommet, frem henviser til vidnet Johanna Sjoberg, der i et vidneudsagn fra 2016 fortalte, at prins Andrew havde befamlet hendes bryst, da hun skulle sidde på hans skød i et af Jeffrey Epsteins ejendomme på Manhattan i New York i 2001. 

Det britiske kongehus har udtalt, at man mener anklagerne er usande. 

Efter dokumenterne nu er blevet offentliggjort har en gruppe kaldet 'Republic', der ønsker en afskaffelse af monarkiet, valgt at politianmelde prinsen.

Virginia Giuffre har tidligere afsluttet en sag mod prins Andrew. Beløbets størrelse kendes endnu ikke, men menes at være i den meget høje ende. 
Virginia Giuffre har tidligere afsluttet en sag mod prins Andrew. Beløbets størrelse kendes endnu ikke, men menes at være i den meget høje ende.  Foto: Handout/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Men det britiske politi mener altså ikke, der er nogen grund til at efterforske de nyligt udgivet dokumenter. 

»Vi er opmærksomme retsdokumenterne, der er blevet offentliggjort. Hvis der skulle dukke ny og relevant information op, vil vi undersøge det. Der er ingen efterforskning i gang.« 

Jeffrey Epstein blev anklaget for misbrug af unge piger under 18 år. 

Han blev fundet død i sin fængselscelle i 2019. 

Hans partner, Ghislaine Maxwell, afsoner en 20 år lang fængselsstraf for rekruttering og grooming af teenagere, der blev misbrugt af Epstein. 

Prins Andrew har nægtet alle beskyldninger mod sin person. 

I 2022 undgik han en offentlig retssag ved at betale et ukendt beløb til Virginia Giuffre, der anklagede prinsen for seksuelt misbrug, da hun var 17 år gammel. 

Det britiske kongehus har ikke kommenteret dokumenterne, hvor prinsens nævnes.

Prins Andrew har siden 2019 ikke været en del af de 'arbejdende royale', ligesom han mistede sin titel af kongelig højhed grundet sit venskab med Epstein.