Siden den norske prinsesse Märtha Louise fik sin amerikanske shaman ved et storstilet bryllup, har bølgerne gået højt i Norge.

Prinsessen er nemlig atter engang kommet i unåde, og denne gang kan det ende med store konsekvenser for prinsessen.

»Hvis man skal tage den aftale, man har indgået, alvorligt, så er der kun én mulighed tilbage.«

Sådan lyder det fra Berlingskes kongehuskommentator Jakob Steen Olsen i B.T.s royale podcast 'Kongehuset bag kulissen'.

Kong Harald skal have en samtale med sin datter, har han sagt.
Kong Harald skal have en samtale med sin datter, har han sagt. Cornelius Poppe/NTB/Ritzau Scanpix

Prinsesse Märtha Louise er nemlig kommet i modvind hos den norske befolkning for atter engang at have benyttet sin prinsessetitel kommercielt – selv om hun for flere år siden lavede en aftale med kongehuset om, at hun ville lade være.

Balladen kommer samtidig med, at det norske kongehus er hårdt ramt af skandalen med kronprinsesse Mette-Marits søn, Marius Borg Høiby, der er sigtet for vold mod sin ekskæreste, og det gør kun sagen værre.

»Endnu en gang er det norske kongehus under pres for at gøre et eller andet med Märtha Louise,« siger Jakob Steen Olsen.

I Norge er kritikken skarp og flere historikere og chefredaktører mener, at kong Harald enten burde fratage Märtha Louise hendes kongelige titel eller smide hende ud af arvefølgen.

Ifølge Jakob Steen Olsen er der kun én mulighed tilbage.

Lyt med omkring 33 minutter inde i 'Kongehuset bag kulissen' og hør, hvad Jakob Steen Olsen mener kan blive konsekvensen for prinsesse Märtha Louise, samt hvorfor han mener, at det norske kongehus skal handle nu.

Du kan også høre om flere detaljer fra brylluppet – herunder hvad gæsterne angiveligt måtte betale for at deltage.

Lyt i Spotify, på Apple Podcast eller ved at trykke play herunder.

Kongehuset bag kulissen

Dagens episode er sponseret af Hello Fresh - lækre måltider leveret til døren. Gå ind på HelloFresh.dk/kongehuset og brug koden KONGEHUSET. Den giver op til 1.199 kr. rabat på de fem første måltidskasser samt fri fragt på din første måltidskasse. De norske og svenske kongelige mødte Hollywoodfolket, da der i weekend var kongeligt bryllup i Norge. Men hvad skete der egentlig ved brylluppet mellem prinsesse Märtha Louise og den selvudnævnte shaman Durek Verrett? Hvorfor kalder flere norske medier gæsterne for uhøflige? Og hvorfor kom prinsessen på kant med både medierne og den norske befolkning? Lyt med i ugens udgave af 'Kongehuset bag kulissen', hvor vi også taler om, hvorvidt prinsesse Märtha Louise kan ende med at miste sin prinsessetitel - og hvorfor der blev uddelt drinksbilletter ved festen. Vært: Silla Bakalus, B.T.s kongehusreporter Gæst: Jakob Steen Olsen, kongehuskommentator på Berlingske Gæst: Lykke Buhl, journalist på B.T. Gæst (på telefonen): Marie Rønde, kongehusreporter TV2 Programansvarlig:Laura Hellensberg Abildgaard Vil du have flere royale nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet ‘Kongehuset bag kulissen’ fra Silla Bakalus, så får du hver uge de vigtigste royale nyheder.