Kong Charles fik sig for nylig lidt af en overraskelse.

I anledningen af klimatopmødet i Egypten søndag afholdte den nyslåede britiske konge lørdag reception på den royale residens Buckingham Palace, hvor han blandt andet tog imod den anerkendte designer Stella McCartney.

Men ved ankomsten til receptionen i London fik den 51-årige modedronning hilst lidt for varmt på sit hjemlands konge.

»Deres Majestæt, jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre længere,« lød det fra Stella McCartney, før hun omfavnede kong Charles og gav ham et kys på hver kind, som det fremgår af videooptagelser fra den officielle begivenhed, hvilke du ligeledes kan se øverst i artiklen.

Kong Charles tog lørdag mod blandt andre premiereminister Rishi Sunak og modedesigner Stella McCartney til en reception på den royale residens Buckingham Palace forud for klimatopmødet i Egypten.
Kong Charles tog lørdag mod blandt andre premiereminister Rishi Sunak og modedesigner Stella McCartney til en reception på den royale residens Buckingham Palace forud for klimatopmødet i Egypten. Foto: POOL
Vis mere

Men efter alt at dømme fortrød den filantropiske designer dog hurtigt den kindkys-løsning, hun var gået med.

»Det var så dumt,« sagde Stella McCartney kort efter, hvilket fik både kongen til at smile og Storbritanniens premierminister Rishi Sunak til at grine højlydt.

Stella McCartney er datter af Beatles-ikonet Paul McCartney og fotograf og dyreretsforkæmper Linda McCartney.

Lørdagens reception på Buckingham Palace blev afholdt for mere end 200 internationale forretningsledere og beslutningstagere og havde til formål at se frem mod morgendagens klimatopmøde COP27 i Egypten.