Lars Reinhardt Møller om, dødsplanlægning, misundelse og rådne ryper.

 

Der burde uddeles en ordentlig gang bank til ... dem der, tror at man kan erstatte faglighed med kontrolskemaer. Sådan går det for sig i hele vores bureaukratiske system - i militæret,  i politiet og på plejehjem, hvor ansatte skal bruge mere tid på at dokumentere, hvad de laver, end at gøre arbejdet. Det er hul i hovedet, tosserne skulle ha' nogle tæsk. Som led i den nye officersuddannelse er vi også nede på faglighed og politifolk har et halvt år mere på skolebænken i stedet for praktisk arbejde.


Jeg var ved at futte Hendes Majestæt Dronningen af. Majestæten forsvandt simpelthen i røg og damp. I 1991 fik Ebbe Kirk og jeg Erik Munks mindelegat i forbindelse med vores gerninger i Bosnien og jeg holdt takketalen. Hendes majestæt sad på første række, og ambassadør Stoltenberg ved siden af, og jeg talte i øst og vest og krudtrøgen drev ned ad væggene. Da vi var færdige, gik dronningen over til rummet hvor receptionen efterfølgende skulle holdes. Majestæten trængte helt klart til en smøg og jeg havde stoppet min pibe. Det gode ved at være i nærheden af Hendes Majestæt er, der må man gerne ryge. Man skal faktisk ryge. Da Dronningen havde en smøg klar, løftede jeg min zippolighter, som jeg lige havde fyldt op. Da jeg tændte den, forsvandt majestæten i røg og damp. Jeg var ved at svide hende af. Hun kiggede bagefter på mig og sagde: "Der var De ellers lige ved at gøre Dem skyldig i majestætsfornærmelse." Der må jeg indrømme, normalt kan jeg komme med rappe svar, men da skulle jeg lige hen og sidde lidt i hjørnet. Men hun sagde det med et smil, hvis ikke kunne jeg lige så godt hoppe ud fra tredje sal med det samme.


Det gode ved at være mig er ... at jeg næsten altid er i godt humør. Jeg har simpelthen et valgssprog, og det er: "Det kunne være værre." Den den dag, man ikke kan sige det, er man død. Når du har set, hvordan folk lever rundt omkring, skulle man skamme sig, hvis man gik rundt og havde ondt af sig selv.

Det dårlige ved at være mig er til gengæld ... at jeg ikke har noget brusk i mine knæ mere. Det er knogle mod knogle og det er noget skidt. Jeg kan godt løbe, men det gør ondt især bagefter. Det skyldes, at jeg var den mest barske til karate, og at jeg som oberst mosede rundt med svendene med fuld oppakning. Det betød at jeg kunne ligge på langs hele weekenden. Men jeg fortryder det nu ikke.

Jeg blev jaloux da ... jeg som chef for første sjællandske brigade, ikke blev sendt afsted til Iraks hold 1. Vi var ubetinget Danmarks bedst samarbejdende og dygtigste stab overhovedet. Det skyldtes, man havde en ide om at dem der skulle afsted skulle være general og det var jeg ikke, slut færdig. Det var vildt uretfærdigt.

Jeg var hunderæd da ... jeg i 1992 kørte galt i bil i Tyskland. Der var en eller anden pølsetysker, der kørte ud foran os - min kone og min datter var også i bilen - på en landvej ved Klausthalzellerfeldt i Harzen. Der havde vi en dobbelt slowmotionoplevelse, vi så begge kølerhjelme blive foldet i slowmotion, og det stoppede lige inden den nåede vindspejlet. Der må jeg indrømme at jeg var bange. Bilen blev totalskadet og vi fik strakt halsen godt og grundigt med piskesmæld og Opel Astraen blev totalskadet.

Jeg betragter mig selv som død ... når jeg tager afsted til en krigszone. Det har jeg gjort hver eneste gang - sagt farvel til dem derhjemme, stillet tøflerne, skrevet det sidste brev og samlet alle relevante papirer, herunder forsikringsselskabet. Når jeg var afsted, var jeg aldrig bange. Det var en teknik jeg selv fandt på, men det gik op for mig, at andre militærfolk har gjort det samme.


Jeg blev uretfærdigt behandlet ... dengang jeg blev flyttet fra Hærens Kampskole til Hærens Operative Kommando. Det var fair nok at flytte mig, men ikke fair at systemet løj. Officielt var det en længe planlagt forflyttelse, men reelt var en straf. Det er bedre at have ren røv og sige: "Du er et fjols, du kan ikke holde din kæft, derfor bliver du flyttet." Det ville jeg sagtens have accepteret, for det ville være fair. Det andet var lusk.

Jeg var så fattig at jeg ... på Hærens Officersskole levede af nødrationer, jeg havde samlet sammen på øvelser. Det var i 1975, hvor jeg havde købt en lejlighed på Rolfsvej. Udgifterne oversteg dog, hvad jeg regnede med, derfor samlede jeg dåser ind fra øvelserne, som jeg gemte jeg i mit skab. Mine penge slap typisk op omkring den 10. i måneden, og så er der lang tid til den 1. Jeg kan ikke snuppe brændende kærlighed med flæsketerninger og kartoffelmos længere. Og heller ikke pulverkartoffelmos. Men der skulle jo være råd til at komme i Kadetstuen, hvor du kunne udvikle teorier på højt plan efter at have inhaleret nogle fadbamser.

Mit livs største fejltagelse var ... jeg i 1974 troede, jeg kunne blive pilot, jeg var kommet ind i på Flyverskolen som dengang på på Aunø, ,men jeg var ikke motorisk indrettet til at være pilot. Det havde jeg stort besvær med at fatte. Jeg fløj som en kampvogn og jeg må sige, at instruktørerne på flyvestation Avnø reddede mit liv ved at gøre det klart for mig, at jeg ikke skulle være pilot.

Det værste måltid jeg har indtaget var ... i Grønland, hvor jeg smagte kramsfugl. Det laves ved at 10-12 ryper lægges direkte ned i mavesækken på en grønlandssæl som anbringes i stenbunke, hvor de hygger sig i tre-fire måneder. Når der kommer fornemt besøg, som jeg var en del af, serverer man jo det bedste huset ejer. Man åbner denne her mavesæk inde på bordet, graver ned og tager en stinkende rype op. Det er meningen man skal spise det hele inkl. fjer. Det er ikke sjovt. Jeg var heldigvis så langt nede i hierarkiet at jeg sad tæt på døren. Nogle var ved at brække sig. Ingen snakkede om det bagefter, for det var rigtigt rigtigt ulækkert.

Jeg fatter ikke hvorfor ... man ikke kan stille krav til danskerne. Hvorfor sætter man ikke nogle adgangskriterier om, at du skal være så og så dygtigt for at komme ind på denne eller hin uddannelse? Hvorfor kræver man ikke af folk, at de skal kunne forsørge sig selv, det nytter ikke noget, at du hellere vil ligge og fise den af på sofaen end at du skal tage et betalt arbejde, som måske er dårligt lønnet. Og hvorfor er adgangskravene til gymnasiet så latterligt lave? Man da ikke sende folk i gymnasiet, hvis de ikke kan læse eller regne? På universiteterne kan nogle af dem heller ikke læse eller skrive, eller udregne procentregning. Det er som om den socialdemokratiske tanke er at: Alle skal vide lige lidt.



Hvis jeg var Danmarks hersker, ville jeg straks ... Afskaffe meget af det unødvendige bureaukrati herunder især djøfvældet, hvor man lader nogle, der ikke har nogen forstand på virkeligheden bestemme, hvordan samfundet skal se ud. Det er derfor det går jævnt ned ad bakke.

Jeg var misundelig ... hver eneste gang, der blev sendt et hold til Afghanistan og det ikke var mig. Jeg fik at vide, af den daværende forsvarschef, at jeg kom ikke ud igen, fordi jeg havde lavet ulykker nok, nemlig Operation Bøllebank. Det var helt vanvittigt. Jeg var i Afghanistan tre-fire gange om året, men det er ikke det samme som at være en del af et hold.

Det mest modbydelige øjeblik i mit liv var da ... vi aflivede vores første hund. Eller rettere, hver eneste gang, vi var nødt til at aflive en hund. Men man ved det jo, at når man anskaffer sig en hund, anskaffer man sig også en sorg. Det vænner jeg mig aldrig til.

Det gør mig voldsomt glad når ... det er når jeg udgiver en ny bog. Jeg har lige udgivet "Ledelse ikke raketvidenskab". Den er jeg glad for. De sidste fem uger skrev jeg hele bogen om efter råd fra min ven Thomas. Ledelse handler om at gøre tingene enkelt. Den gruppe man skal lede, skal vide, hvad det fælles projekt er. Jeg kritiserer blandt andet værdibaseret ledelse - der gør tingene mere indviklede end de er. Det, at være leder betyder ikke at man er mere seksuelt attraktiv eller bedre end andre, hvis man tror det, går man rundt og laver en Frank Jensen.

Jeg drømmer om, at jeg en dag ... får taget mig sammen til at besøge Sct Helene, en ø der ligger i midt i Atlanterhavet, som ikke har nogen lufthavn. Det er et af de mest isolerede steder i verden, og der Napoleon blev sendt hen og døde. Jeg kan desværre ikke fordrage at sejle, og det er 2000 km fra nærmeste havn, men jeg forestiller mig at det er et spændende sted - fyldt med indavlede mennesker.

Fakta: LARS MØLLER

Lars Reinhardt Møller (f. 1954) er dansk officer bla. kendt for sin rolle i Operation Bøllebank i det daværende Jugoslavien. Han er søn af en oberstløjtnant og kom i forsvaret i 1973 i Den Kongelige Livgarde, hvor han senere uddannede sig til officer. Blev i 1975 indskrevet på Hærens Officersskole og siden premierløjtnant ved Jydske Dragonregiment. Blev i perioden 1992-95 udnævnt til oberstløjtnant og chef for en bataljon i Jydske Dragonregiment.

Hans seneste bog " Ledelse er ikke raketvidenskab" sætter bla. fokus på, hvad der kan disciplinere unge mennesker til hård træning og fuldstændig orden.