Dronning Margrethe overraskede med en markant tale i Nuuk, hvor hun understregede sit ønske om, at Danmark også i fremtiden spiller en markant rolle i Grønland.

Hendes Majestæt gik på talerstolen efter en middag i Nuuks kulturhus, Katuaq, og mindede grønlænderne om, at Danmark vil Grønland det bedste.

»Vi kan hver især bevæge os med vores egne kræfter. Men når vi forener vores kræfter og vores viden og indsigt, kan vi nå længere og opnå endnu bedre resultater. Vi vil hinanden det godt og forstå hinandens mål og hensigter. Vi rækker hånden ud og hjælper og støtter og opmuntrer, hvis rejsen bliver vanskelig,« sagde dronning Margrethe.

Diskussionen om et selvstændigt Grønland, der er uafhængigt af Danmark, har fyldt meget i de seneste år, og derfor kan talen ses som et forsøg på at fortælle grønlænderne, at de stadig får stor gavn af samarbejdet med Danmark.

Denmarks Queen Margrethe visit the new Icefjord Center in Ilulissat, on the West Coast of Greenland, Friday Oct. 8, 2021. The Queen is on a four days visit to Greenland, of which two of the days are a private visit.. (Foto: Christian Klindt Sølbeck/Ritzau Scanpix)
Denmarks Queen Margrethe visit the new Icefjord Center in Ilulissat, on the West Coast of Greenland, Friday Oct. 8, 2021. The Queen is on a four days visit to Greenland, of which two of the days are a private visit.. (Foto: Christian Klindt Sølbeck/Ritzau Scanpix) Foto: Christian Klindt Sølbeck
Vis mere

»Vi glæder os sammen over fremgang og gode resultater. Som på den store slæderejse er sammenholdet til gavn for os begges færd og til gavn for hele fællesskabet. Det er mit store håb og ønske, at vores enestående fællesskab også fremover vil blive forstået som værdifuldt i Grønland, på Færøerne og i Danmark,« sagde Dronningen.

Hun erkendte også, at historien mellem Danmark og Grønland til tider har været kompliceret. Først var Danmark en kolonimagt i Grønland indtil 1953. Så et hjemmestyre fra 1979 og et selvstyre fra 2008. Men Danmark sidder stadig på magten, når det kommer til økonomi og forsvar.

»Historien er rig og kompliceret. Den er fuld af ting, som vi husker og genfortæller med stolthed, men der er også dele af den, som vi i dag undrer os over. Og som det kan være svært at forlige sig med. Historien ligger bag os. Den kan vi ikke lave om. Den er en del af os, og den tager vi med os. Det er vores historie, og den har formet os til den, vi er i dag. Uden den var vi ikke,« lød det fra dronning Margrethe.

Dronning Margrethe er en rasende populær figur i Grønland – til trods for et stigende ønske om yderligere selvstændighed. Derfor kan Dronningen klogt bruge sin status til at opnå en politisk mission for Danmark, vurderer chefredaktør Christian Schultz-Lorentzen, der i en analyse til avisen Sermitsiaq siger:

Denmarks Queen Margrethe visit the new Icefjord Center in Ilulissat, on the West Coast of Greenland, Friday Oct. 8, 2021. The Queen is on a four days visit to Greenland, of which two of the days are a private visit.. (Foto: Christian Klindt Sølbeck/Ritzau Scanpix)
Denmarks Queen Margrethe visit the new Icefjord Center in Ilulissat, on the West Coast of Greenland, Friday Oct. 8, 2021. The Queen is on a four days visit to Greenland, of which two of the days are a private visit.. (Foto: Christian Klindt Sølbeck/Ritzau Scanpix) Foto: Christian Klindt Sølbeck
Vis mere

»Dronningen har været en flittig gæst i Grønland siden sit første besøg for 61 år siden. Der er ingen grund til at betvivle, at hun oprigtigt holder af landet. Men Kongehuset har samtidig en politisk mission. Som institution skal Kongehuset konstant være opmærksom på at kitte rigsfællesskabet sammen og får dermed en rolle som bevarer.«

Dronning Margrethe afsluttede sin markante tale med at sige:

»Gud bevare Grønland. Gud bevare Danmark.«

Inden Dronningen besøgte Nuuk lørdag, havde hun været på besøg i den lille by Ilulissat, fredag, hvor hun blandt andet var ude og sejle på Isfjorden. Søndag kl. 20 holder hun pressemøde i Nuuk, og B.T. sender live.

Denmarks Queen Margrethe leaves for a Boat trip on the ice fjord in Ilulissat, on the West Coast of Greenland, Friday Oct. 8, 2021. The Queen is on a four days visit to Greenland, of which two of the days are a private visit.. (Foto: Christian Klindt Sølbeck/Ritzau Scanpix)
Denmarks Queen Margrethe leaves for a Boat trip on the ice fjord in Ilulissat, on the West Coast of Greenland, Friday Oct. 8, 2021. The Queen is on a four days visit to Greenland, of which two of the days are a private visit.. (Foto: Christian Klindt Sølbeck/Ritzau Scanpix) Foto: Christian Klindt Sølbeck
Vis mere