I efteråret fik Carsten Norton en ganske særlig opringning.
Han er journalist på Ekstra Bladet, forfatter til flere bøger og oversætter.
Det var i egenskab af det sidste, at han havde en redaktør fra Politikens Forlag i røret.
Hun ville høre, om Carsten Norton havde tid til en opgave. Men ret mange flere detaljer kunne han ikke få, før han skulle sige 'ja' eller 'nej'.
»Bogen var omgærdet af klausuler. Jeg fik at vide, at det var en hasteopgave, men jeg kunne ikke få at vide, hvem hovedpersonen var.«
Forlaget ville dog gå så langt som at love, 'at det var en spændende opgave'.
Carsten Norton sagde ja, uden at vide, hvem eller hvad han sagde ja til. Det er ret specielt:
»Når man oversætter en bog, er man i slowmotion inde i en andens hoved. Men jeg var ret sikker på, at det måtte være spændende. Så meget security, der var omkring bogen, måtte det i hvert fald være en vigtig person.«
Dét kom til at holde stik.
Bogen var prins Harrys 'Reserven', der har ligget på bestsellerlister over hele verden, siden den, tirsdag i denne uge, blev frigivet.
På én gang skulle bogen oversættes til 16 sprog, uden at så meget som ét ord slap ud i utide.
Carsten Norton forsikrer, at det i hvert fald ikke er hans skyld, at enkelte detaljer er sluppet ud inden offentliggørelsen:
Har du ikke fortalt din kæreste eller dine venner, hvad du arbejdede på?
»Nej, det turde jeg ikke. Jeg havde næsten indtryk af, at jeg hæftede med min privatøkonomi, hvis noget slap ud.«
Så snart han havde sagt ja til opgaven, gik et omstændeligt forløb i gang.
Ord for ord. Sætning for sætning. Kapitel for kapitel har det amerikanske forlag, forfatteren og jurister forhandlet om, hvad der skulle trykkes og dermed oversættes.
Hver gang en del af manuskriptet fik grønt lys, gav det amerikanske forlag, Penguin Random House, besked.
Som Carsten Norton siger:
»Forlaget asfalterede så at sige, mens de kørte. Det amerikanske forlag forbeholdt sig retten til at ændre på alt, lige til det sidste.«
Bid for bid blev teksten gjort tilgængelig i en krypteret boks, hvor redaktører og oversættere kunne skrive sammen i et hermetisk lukket rum. Ingen har haft teksten på print eller downloadet på egne computere.
For at kunne nå oversættelsen hyrede Politikens Forlag hele to oversættere. Selvom hele projektet blev 'sat på pause', da dronning Elizabeth døde i september, har Carsten Norton og hans kollega, Didde Gaardsted, haft ualmindeligt travlt.
»Vi oversatte i et hæsblæsende tempo. Normalt oversætter man ti sider om dagen, men vi har oversat 20 sider om dagen, og så begynder man altså at drømme i manuskriptlinjer om natten.«
Carsten Norton har dog ikke fortrudt, at han sagde ja, den dag telefonen ringede:
»Det er en vild historie, der er velskrevet og velfortalt, og så er det en historisk bog. Der vil altid være et før og et efter den her bog,« siger han.
