Prins Edward havde som så ofte før planlagt at nyde påskeweekenden på Wood Farm.

Men palæet, der er blandt de mange i den privatejede kongelige ejendom Sandringham i Norfolk, var allerede optaget – af hans bror, den tidligere prins Andrew.

Den britiske prins Edward er hertug af Edinburgh og nu også den første i kongefamilien til at besøge den udstødte tidligere prins Andrew.
Den britiske prins Edward er hertug af Edinburgh og nu også den første i kongefamilien til at besøge den udstødte tidligere prins Andrew. Foto: Hannah McKay/Reuters/Ritzau Scanpix

Mediet The Sun har i den anledning spottet, at de to brødre mødtes.

Dermed er prins Edward den første i kongefamilien, der har været i fysisk kontakt med Andrew, efter han blev udstødt og smidt ud af sit kongelige hjem.

Forinden var Andrew blevet frataget sine kongelige titler og forpligtelser over sit kontroversielle forhold til den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Andrew Mountbatten-Windsor, som den tidligere prins nu blot hedder, bor for tiden midlertidigt på Wood Farm, efter han for tre uger siden blev løsladt fra sin anholdelse som mistænkt for at have lækket fortrolige oplysninger til Jeffrey Epstein.

Den tidligere prins Andrew havde angiveligt først sat foden ned til sit midlertidige hjem – og sin far prins Philips dødsbo – Wood Farm ved Sandringham Godset, hvor kong Charles fremover skal udstationere sin udstødte lillebror i et andet af de omkringliggende palæer.
Den tidligere prins Andrew havde angiveligt først sat foden ned til sit midlertidige hjem – og sin far prins Philips dødsbo – Wood Farm ved Sandringham Godset, hvor kong Charles fremover skal udstationere sin udstødte lillebror i et andet af de omkringliggende palæer. Foto: Bav Media/Splash/Ritzau Scanpix

Han skulle dog have været ude og flyttet i sit permanente hjem på Marsh Farm – et andet af de fornemme palæer ved Sandringham Godset – inden netop påskeweekenden.

Ifølge The Suns kilder skulle prins Edward derfor også have taget en »stille snak« med bror Andrew om snart at få flyttet.

Prins Edward endte i stedet med at rykke ind på selve Sandringham Godset i påskeweekenden, lyder det.

Prins Edward har dog også tidligere gjort klart, hvor han står i sagen om hans udstødte bror.

Dronning Elizabeths fire børn var alle til stede til hendes begravelse i september 2022: Kong Charles, prinsesse Anne, den nu tidligere prins Andrew og prins Edward.
Dronning Elizabeths fire børn var alle til stede til hendes begravelse i september 2022: Kong Charles, prinsesse Anne, den nu tidligere prins Andrew og prins Edward. Foto: Owen Humphreys/AFP/Ritzau Scanpix

»Jeg synes, det er meget vigtigt, altid, at huske ofrene, og hvem de rigtige ofre er i alt det her,« lød det for nylig, da prinsen blev spurgt ind til sagen på en konference i Dubai.

Det britiske kongehus har ikke ønsket at kommentere sagen.

Den tidligere prins Andrew er da også blevet undgået af hele sin kongelige familie – selv sine prinsessedøtre – siden han for to måneder siden blev smidt ud af sit tidligere kongelige hjem Royal Lodge nær kongefamilien i London.

Heller ikke hans bror, kong Charles, lagde vejen forbi, da han sidste måned beboede Sandringhams hovedgods, under to kilometer væk.

Prins Andrew var angiveligt dronning Elizabeths yndlingssøn, og her er de sammen på Sandringham Godset i Norfolk i det østlige England.
Prins Andrew var angiveligt dronning Elizabeths yndlingssøn, og her er de sammen på Sandringham Godset i Norfolk i det østlige England. Foto: Adrian Dennis/AFP/Ritzau Scanpix

Andrew Mountbatten-Windsor skulle ellers tidligere have sat foden ned overfor permanent at flytte ind i sin fars, prins Philips pensionisthjem Wood Farm, hvor han nu har skubbet bror prins Edward ud fra i påsken.

I værste fald risikerede den udstødte tidligere prins dog at blive udstationeret i et lejet rækkehus. Læs mere om det HER.