Når den danske dokumentarfilmfestival Cph Dox løber af stablen til marts, vil det være med royalt islæt. 

Prins Joachim er nemlig den helt store hovedperson i en ny, dansk dokumentarfilm med titlen 'Hærvejen', der får premiere på festivalen den 20. marts, oplyser Nordisk Film.

I filmen følger vi den danske prins og forfatter Steffen Jacobsen, der sammen går den kendte jyske vandrerute 'Hærvejen'. 

Mens de går, taler de om deres forskellige livsbaner, og dokumentaren lover da også, at vi som seere efter alt at dømme kommer tættere på den danske prins.

Prins Joachim og forfatter Steffen Jacobsen går den jyske Hærvejen sammen i ny dokumentar.
Prins Joachim og forfatter Steffen Jacobsen går den jyske Hærvejen sammen i ny dokumentar. Per Fredrik Skiöld /Nordisk Film Production

'I HÆRVEJEN får publikum indsigt i mennesket Joachim, når han i ærlige samtaler med den bramfrie forfatter Steffen Jacobsen reflekterer over deres vidt forskellige livsbaner,' lyder det i pressematerialet til den kommende film. 

Prins Joachim har tidligere beskæftiget sig med tv, da han senest i 2019 var vært på programmet 'Prins Joachim fortæller', og det er da også overvejende samme hold, han arbejdede med på den produktion, som nu står bag 'Hærvejen'.

Prins Joachim og forfatter Steffen Jacobsen går den jyske Hærvejen sammen i den nye dokumentar.
Prins Joachim og forfatter Steffen Jacobsen går den jyske Hærvejen sammen i den nye dokumentar. Per Fredrik Skiöld /Nordisk Film Production

Udover premieren på Cph Dox vil filmen også senere blive vist på DR i juni. 

Prins Joachim er i øjeblikket bosat i USAs hovedstad Washington, hvor han arbejder som forsvarsindustriattaché.