Hvordan finder man sine egne ben at stå på, når man er født ind i en helt bestemt familie, hvor der følger visse forventninger med ens navn og titel?

De spørgsmål forsøger en ny dokumentar at komme nærmere, når de følger grev Nikolai. Det skriver TV 2s presseside.

Gennem et år har et tv-hold nemlig fulgt grev Nikolai helt tæt på.

I dokumentaren kommer seerne ind bag kulissen, når grev Nikolai forsøger at finde balancen mellem arbejdsliv og alle sine drømme, lyder beskrivelsen af programmet.

Programmet får premiere 22. juni og består af i alt fire afsnit.

Grev Nikolai er den ældste søn af prins Joachim og grevinde Alexandra og har i efterhånden mange år dannet par med Benedikte Thoustrup.