Om en uge fejrer Sveriges kong Carl Gustaf 50 år på tronen, og jubilæet skal naturligvis markeret.
Der bliver dækket op til den helt store fest og udover kongefamilien ventes nordiske statsoverhoveder og deres ægtefæller at deltage. Ikke mindst forventes det også, at skandinaviske kongelige medlemmer og tronfølgere tager turen til Sverige.
Kongehuset i Sverige har derfor også samlet hele familien til ære for kongen. Hele familien består af kongen, dronning Silvia og deres tre børn, svigerdatter og barnebarn.
Det norske Se og Hørs kongehusekspert, Caroline Vagle, fortæller, at det ikke er hverdag, at hele familien er samlet.
»Dette er et meget sjældent syn! For første gang i to år er hele familien samlet i et billede,« siger Vagle til Dagbladet.
»For det første bor prinsessefamilien i USA, hvilket betyder, at det fysisk ikke er muligt at samle alle ret ofte. Og for det andet er det meget sjældent, at prins Carl Philips børn og prinsesse Madeleines børn deltager i officielle sammenhænge. Men da bedstefar skal til at fejre 50 år på tronen, har han sørget for at samle hele storfamilien omkring sig!«
Udover billedet af storfamilien har kongehuset også offentliggjort et billede af kongen sammen med kronprinsesse Victoria og hendes datter, tronfølger prinsesse Estelle.
Af Kongehusets kalender fremgår det, at dronning Margrethe, Kronprinsparret og dronning Anne-Marie deltager i 50-års regeringsjubilæet.