Tv-vært Oprah Winfrey ankom lørdag formiddag til det royale bryllup i Windsor iført en rosa kjole designet af den britiske designer Stella McCartney, men det var faktisk slet ikke meningen, at verdensstjernen skulle have båret den kjole.

I virkeligheden havde hun en anden kjole med, men i sidste øjeblik fandt tv-værten ud af, at hendes cremefarvede kjole simpelthen var for hvid.

Da det er en kendt - omend uskreven regel - at man ikke må have hvidt på til et bryllup - specielt ikke et royalt et af slagsen - valgte Oprah derfor at skifte kjole.

Det fortæller Oprahs egen bedste ven, Gayle King, i det amerikanske program CBS Morning, lørdag morgen amerikansk tid.

Her fortalte hun, at Oprah »havde lidt af en bryllups nødsituation i går,« skriver USA Today.

Gayle King fortæller samtidig, at den rosa kjole, designet af Stella McCartney, som Oprah er endt med at bære, således er noget, der hurtigt blev »smækket sammen« af designeren.

Oprah Winfrey i kjole af Stella McCartney.
Oprah Winfrey i kjole af Stella McCartney. Foto: Ian West/Reuters
Vis mere

Oprah var lørdag en af de første kendisgæster, der ankom til prins Harry og Meghan Markles bryllup i Windsor. Her ankom hun med skuespilleren Idris Elba og hans forlovede Sabrina Dhowre.

Du kan følge BT's livedækning af begivenheden her.