Rygterne har svirret dagen igennem, men nu er det altså officielt.

Prins Harry og Meghan er blevet bedt om at aflevere nøglerne til Frogmore Cottage, fortæller en talsperson for parret.

Det skriver Sky News.

»Vi kan bekræfte, at hertugen og hertuginden af ​​Sussex er blevet anmodet om at forlade deres bolig i Frogmore Cottage,« siger talspersonen.

Det er stadig usikkert, hvem der skal overtage nøglerne til boligen, der ligger i området omkring Windsor Castle.

Frogmore Cottage blev grundlagt i starten af 1800-tallet af dronning Charlotte og har siden fungeret som bolig for skiftende medlemmer af det engelske kongehus. I 1975 blev boligen kåret til national kulturarv.

I 2018 fik Harry og Meghan foretaget en renovering af boligen til omtrent 20 millioner kroner.

Flere medier fortæller, at det meget vel kan være den skandaleombruste prins, prins Andrew.

B.T.s royale korrespondent, Jacob Heinel, kommenterede tidligere onsdag på nyheden, som han kaldte et 'dødsstød' for forholdet mellem parret og kong Charles.

Det kan du læse mere om lige her.