Så længe der er royalt blod i årene, plejer der som regel også være flotte klæder udenpå.

Men især Amelia Windsor, der er kusine til prins Harry, fremhæves som et fremadstormende godt eksempel på god stil og smukke klæder.

Hun betegnes som et nyt royalt stilikon, skriver Minmote, og så er hun model.

Til forskel fra hertuginderne Meghan Markle og Kate Middleton er Amelia Windsor langt mere tilgængelig for os med helt almindeligt rødt blod.

På det sociale medie Instagram deler hun nemlig billeder fra sit liv med knap 80.000 følgere.

Og det er her, den adelige model især markerer sig med en mønstret og ung stil, hvor der også er plads til de mere upolerede billeder med vådt hår.

Hun har været i stald hos modelbureauet Storm, der også har huset modeller som Cara Delevigne og Kate Moss.

Dolce & Gabbana er et af de større modehuse, der har haft hende til at gå catwalk, og meget passende bar hun en gylden krone sammen med sit Dolce-outfit.

Hun står som nr 39 på linjen til den britiske trone. Hendes forældre er grev George Windsor og Sylvana Tomaselli, og hun er barnebarn af hertugen af Kent.

Selvom den 23-årige er utraditionel i sit brug af sociale medier, er hun ligesom mange af de andre kongelige engageret i samfundet.

I foråret lancerede hun en skokollektion, hvor 20 procent blev doneret til velgørenhed, der hjælper børn ramt af krig.

På Instagram fremgår det også, at hun er ambassadør for 'No more Plastic'.