Storbritanniens fremtidige konge, den nu to-årige prins George, skal efter jul begynde i vuggestue. Det fejrede Kate og William ved at offentliggøre et nyt billede af den lille familie.

Smilene var store, da det britiske kongehus for nogle uger siden offentliggjorde nye billeder af prins William og hertuginde Kates yngste barn, prinsesse Charlotte.

Og mon ikke smilene atter kommer frem hos mange, efter endnu et nyt billede af det royale par med deres to små børn netop er blevet offentliggjort.

På billedet ses nemlig den charmerende prins George, som en dag formentlig vil blive konge af England, i fuld vigør. Den lille prins med de lyse lokker smiler bredt, mens man næsten kan se, hvordan fotografen har måttet skynde sig for at tage billedet, da den lille mand næppe holder sig i ro længe af gangen.

Samtidig sidder hertuginden med lille prinsesse Charlotte, som også smiler yndigt til fotografen.

Årsagen til de nye fotos er, at det netop er blevet offentliggjort, at prins George i januar skal begynde i vuggestuen. Og det bliver ikke en royal en af slagsen. Mens dronning Elizabeth og prins Charles er blevet passet inde på kongehusets besiddelser i deres barndom, så følger Kate og William en ny tradition - nemlig den, som prinsesse Diana i sin tid grundlagde, da hun sendte sine sønner i vuggestue for, at de skulle lære at omgås andre børn. Det skriver BBC.

Det er her i Westacre Montessori School nursery i East Walton, Norfolk at prins George skal gå i vuggestue.
Det er her i Westacre Montessori School nursery i East Walton, Norfolk at prins George skal gå i vuggestue. Foto: KENSINGTON PALACE / HANDOUT
Vis mere

Prins Georges kommende vuggestue, Westacre Montessori School Nursery, er beliggende nær Kate og Williams hjem, Anmer Hall i Cambridge.

Der er godt gang i lille prins George. Her ses han under sin søsters dåb i sommers.
Der er godt gang i lille prins George. Her ses han under sin søsters dåb i sommers. Foto: POOL
Vis mere

Billedet af den royale familie er taget af fotografen Chris Jelf i oktober. Han fortæller til BBC, at han er beæret over at have fået lov at fotografere de kongelige.

»Jeg har virkelig nydt at fotografere en virkelig skøn familie - selvom man må være skarp og ikke har lang tid til rådighed, når der er to små børn, der skal fotograferes, »siger han.

Det britiske kongehus har meddelt, at Kate og William glæder sig til for første gang at tilbringe en jul som en familie på fire.