Hun er kun godt tre år. Men lige siden Sveriges prinsesse Estelle kom til verden en kold februardag i Stockholm, har hun taget de ellers så kongekritiske svenskere med storm.

Den lille prinsesse bor i minislottet Haga ved Stockholm. Og det er i parken omkring slottet, at de herlige billeder af den lysblonde og brunøjede prinsesse er taget.

Som datter af kronprinsesseparret, Victoria og Daniel, er Estelle den der skal overtage tronen efter sin mor.

Kronprinseparret

Men når man er bare tre år og nogle måneder, foråret er kommet, solen skinner mildt, blomsterne myldrer op i parken og den nye to-hjulede cykel med støttehjul skal prøves af, er det, det sidste svenskernes solskinsprinsesse tænker på.

Det er den danske fotograf Kate Gabor, der igen har knipset prinsessen, som hun har gjort, lige siden Estelle blev født.

De nye billeder af lille Estelle har vakt lykke hinsidan. Det svenske kongehus har selv delt billederne på Faceboo, og her vælter det ind med begejstrede kommentarer. Estelle er i den grad svenskernes øjesten blandt de kongelige.

Svenskernes kongelige øjesten, prinsesse Estelle, i fuld fart på sin nye to-hjulede cykel med støttehjul
Svenskernes kongelige øjesten, prinsesse Estelle, i fuld fart på sin nye to-hjulede cykel med støttehjul
Vis mere