Kronprinsesse Mette-Marit har nu veloverstået sin første kongelige opgave, efter hendes nære forhold med Jeffrey Epstein kom frem.

Det viser flere nye billeder fra det norske kongehus, som du kan se her i artiklen.

Kronprinsesse Mette-Marit var tirsdag – sammen med kronprins Haakon og de norske værter, kong Harald og dronning Sonja – med til at tage imod de belgiske kong Philippe og dronning Mathilde på Slottet i Oslo.
Kronprinsesse Mette-Marit var tirsdag – sammen med kronprins Haakon og de norske værter, kong Harald og dronning Sonja – med til at tage imod de belgiske kong Philippe og dronning Mathilde på Slottet i Oslo. Foto: Ole Berg-Rusten/AFP/Ritzau Scanpix

Kronprinsesse Mette-Marit har været sygemeldt siden januar og har været i skjul frem til fredag.

Fredag kunne hun ses give sit længe lovede interview med NRK om sit forhold med den afdøde seksualforbryder, der efter den seneste offentliggørelse af Epstein-filer afslørede, at de to havde et meget nærmere venskab end først antaget.

Samtidig har også kronprinsesse Mette-Marits søn, Marius Borg Høiby, lagt i retssag, anklaget for ikke mindst flere tilfælde af vold og voldtægt.

Det norske kongehus har dog kun henvist til kronprinsesse Mette-Marits kroniske – og forværrede – lungefibrose som årsagen til hendes fravær.

Kronprinsesse Mette-Marit var tirsdag – sammen med kronprins Haakon og de norske værter, kong Harald og dronning Sonja – med til at tage imod de belgiske kong Philippe og dronning Mathilde på Slottet i Oslo.
Kronprinsesse Mette-Marit var tirsdag – sammen med kronprins Haakon og de norske værter, kong Harald og dronning Sonja – med til at tage imod de belgiske kong Philippe og dronning Mathilde på Slottet i Oslo. Foto: Ole Berg-Rusten/NTB/Ritzau Scanpix

Men tirsdag fremgik det pludseligt af den kongelige kalender, at kronprinsesse Mette-Marit alligevel ville deltage i dagens audiens med det belgiske kongepar.

Forinden havde kongehuset ellers meldt ud, at kronprinsessen ville være for syg til at deltage i statsbesøget.

Men nu viser de nye billeder altså, at kronprinsesse Mette-Marit ganske rigtigt deltog i audiensen med det belgiske kongepar.

Kronprinsessen oversad den officielle velkomstceremoni, men deltog i den efterfølgende private samtale og officielle fotografering inde på Slottet, lyder det fra det norske kongehus i en officiel melding.

Kronprins Haakon har et fast greb om kronprinsesse Mette-Marit på flere af de nye billeder fra hendes første kongelige opgave, siden skandalerne væltede frem.
Kronprins Haakon har et fast greb om kronprinsesse Mette-Marit på flere af de nye billeder fra hendes første kongelige opgave, siden skandalerne væltede frem. Foto: Ole Berg-Rusten/Reuters/Ritzau Scanpix

Det ses ligeledes på de nye billeder, at kronprinsesse Mette-Marit var med til den officielle gaveudveksling med det belgiske kongepar – og at kronprins Haakon holdt hende fast i hånden gennem størstedelen af hendes tilbagevenden til de royale pligter.

B.T.s underholdningsredaktør har kaldt det »glædeligt«, men »virkelig overraskende«, at kronprinsessen pludselig deltager i statsbesøget alligevel – men hun tror ikke, det gør situationen meget bedre. Læs mere om det HER.