»Jeg blev smidt ud som føde til ulvene.«

Sådan lyder det på dramatisk vis fra hertuginde Meghan i et klip fra den nye trailer forud for resten af den kontroversielle dokumentar om Harry og Meghan.

De sidste tre afsnit af den seks afsnit lange dokumentar bliver sendt torsdag, og allerede mandag forsøger Netflix at lægge i kakkelovnene til det store drama.

»Vores sikkerhedsfolk var væk. Alle i verden vidste, hvor vi var,« lyder det fra hertuginde Meghan, mens hendes mand, prins Harry, forklarer, at parret ikke havde andre muligheder end at forlade Storbritannien.

Harry og Meghan fotograferet ved et arrangement i begyndelsen af december.
Harry og Meghan fotograferet ved et arrangement i begyndelsen af december. Foto: ANDREW KELLY
Vis mere

»Vi bliver nødt til at komme væk,« lyder det fra prinsen, som også langer voldsomt ud efter, hvad der må antages at være kongefamilien.

»Det var instutionel 'gaslightning' (en form for psykisk vold og manipulation, red.),« siger prinsen, hvorefter man hører Meghan sige, at hun blev kastet for ulvene.

Parret har tidligere beskyldt kongehuset for ikke at støtte dem nok, og i de første afsnit af dokumentaren beskyldte de kongehuset for direkte at udsende forkerte historier om dem til pressen.

Dokumentaren om Harry og Meghan har længe været ventet, da medier verden over forventede, at der ville komme sprængfarlige afsløringer fra Harry og Meghan.

Prins Harry og hertuginde Meghan kommer med mere kritik af den kongelige familie i de kommende afsnit af deres dokumentarserie.
Prins Harry og hertuginde Meghan kommer med mere kritik af den kongelige familie i de kommende afsnit af deres dokumentarserie. Foto: ANGELA WEISS
Vis mere

B.T.s royale korrespondent, Jacob Heinel Jensen, er dog ikke ind til videre ikke synderligt imponeret.

»Det er mere klynk fra Californien. Harry siger, at man gerne løj for at beskytte William, men at der ingen hjælp var at hente for ham og Megham, som var jaget vildt af befolkningen og pressen. Det får det nærmest til at lyde, som om de er britiske flygtninge, der fik asyl i Californien,« siger han.

Han forventer dog, at der kommer mere drama i de sidste tre afsnit, end der var i de første tre:

»Der er lagt i kakkelovnen til mere drama, fordi de anklager nogle for at rekruttere mennesker til at sprede løgne om Harry og Meghan. Hvem de mennesker er, kommer ikke frem, men et bud kunne være Kongehuset. Det får vi at se på torsdag,« siger han.

I september deltog Harry og Meghan sammen med resten af den kongelige familie i Dronning Elizabeths begravelse.
I september deltog Harry og Meghan sammen med resten af den kongelige familie i Dronning Elizabeths begravelse. Foto: TOBY MELVILLE
Vis mere

Der har været mange bud på, hvilke konsekvenser dokumentaren vil få for Harry og Meghan, og om de helt vil få frataget alle deres titler – også som prins og hertug og hertuginde.

Ifølge Jacob Heinel Jensen er den åbenlyse konsekvens, at deres popularitet i Storbritannien nok vil dale.

»De er meget upopulære, og det fortsætter. Men det virker også til, at de er lidt ligeglade. De vender aldrig hjem til Storbritannien. De er blevet et Hollywood-par med deres eget realityshow. Og det kan vise sig at være en glimrende forretning. De har brug for at tjene penge,« siger han og tilføjer:

»Jeg tror kun, at Kongehuset reagerer på den sidste del af dokumentaren, hvis der kommer specifikke anklager. Hvis det bare er mere af det samme realityshow tilsat mere klynk, tror jeg bare, de forbigår den i stilhed. Men der er stadig en frygt for, hvad Harrys bog, der kommer til januar, vil indeholde.«