For godt 24 år tilbage var den daværende kronprins Frederik på ekspedition med Sirius-patruljen.
Og her på slæderejsen gennem den barske grøndlandske natur, nedfældede den nuværende konge af Danmark sine tanker i en dagbog.
Disse private tanker kan offentligheden nu få indblik i.
For på Amalienborgmuseets netop åbnede udstilling, 'Frederik 10. - Konge af i morgen', er kong Frederiks dagbog fra Grønlands-rejsen med den militære specialenhed blevet udstillet.
Kong Frederiks 24 år gamle dagbog er udstillet på hans nye udstilling på Amalienborgmuseet, der giver et indblik i hans liv. Foto: Silla Bakalus
Kong Frederiks 24 år gamle dagbog er udstillet på hans nye udstilling på Amalienborgmuseet, der giver et indblik i hans liv. Foto: Silla Bakalus
Den udstillede dagbog er slået op, så en enkelt side kommer til syne.
Den side beskriver ifølge kongens dagbog den 101. dag på ekspeditionen. En ifølge daværende kronprins Frederik 'solrig og varm' dag, den 22. maj.
Den nuværende konge skriver dog i dagbogen, at meget af dagens slæderejse var 'et temmeligt kedeligt forløb , hvor vi kørte langs med kysten stik syd'.
Dog så han '2 sæler, der lå på isen' her på den 101. rejsedag, ugen forinden ekspeditionens afslutning.
Den daværende kronprins Frederik sætter hundene igang til den sidste slædetur på Ekspedition Sirius 2000, før turen går hjem til Danmark igen. Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Det var tilbage i 2000, at kong Frederik som daværende kronprins var med Sirius-patruljen på den 2500 kilometer og fire måneder lange ekspedition på Grønland i anledningen af den militære specialenheds 50 års jubilæum.
Hør seneste afsnit af B.T.s royale podcast 'Kongehuset bag kulissen' herunder.
Sagen om prinsesse Kate har nået nye højder i denne uge, efter det kom frem, at hvad der skulle virke til at være et sødt billede af prinsesse Kate og hendes børn - i virkeligheden var manipuleret. De største fotobureauer trak hurtigt billedet tilbage, og konspirationsteorierne tog til nok engang. Vi har Søren Pagter, leder af fotouddannelsen på DMJX, med på en telefon til at forklare, hvordan billedet er manipuleret, og hvorfor det er et stort problem. Historiker Emma Paaske er med i studiet og fortæller, hvordan fotomanipulation altid har været en del af kongehusets måde at agere på. Vi vender også de vildeste konspirationsteorier, og så stiller vi naturligvis spørgsmålet: Hvorfor overhovedet udsende et manipuleret billede? Og hvor ér Kate?
Vært: Fie West
Medvært: Historiker Emma Rønberg Paaske
Med på telefon: Søren Pagter, leder af fotouddannelsen på DMJX