Ny melding om dronning Margrethe: Udskrevet fra Rigshospitalet
Dronning Margrethe er blevet udskrevet fra Rigshospitalet og har det godt, lyder det nu fra Kongehuset.

Dronning Margrethe er blevet udskrevet fra Rigshospitalet og har det godt, lyder det nu fra Kongehuset.

Dronning Margrethe er blevet udskrevet fra Rigshospitalet.
Hun er nu på vej hjem til residensen på Fredensborg Slot, efter hun over middag blev udskrevet fra sin fem dage lange indlæggelse efter en større blodansamling ved hoften.

Det oplyser Kongehuset i en pressemeddelelse.
Her lyder det ligeledes, at dronning Margrethe »har det godt«, men den 86-årige dronning skal »fortsat tage den med ro«.
»Dronning Margrethes deltagelse i planlagte tilstedeværelser vil blive vurderet løbende,« lyder det videre i pressemeddelelsen.
Dronning Margrethe har været indlagt på Rigshospitalet siden mandag, hvor hun var blevet behandlet for en større blodansamling ved hoften efter et tidligere fald.
Få dage forinden var hun blevet udskrevet fra selvsamme Rigshospitalet efter en seks dage lang indlæggelse med hjerteproblemer.
Dronningen havde haft hjertekramper og fik her foretaget en ballonudvidelse af kranspulsåren.