Den norske kronprinsesse Mette-Marit deltager ikke i den svenske konge Carl Gustafs 80-års fødselsdag. 

Det meddeler Det Norske Slot til VG.

Normalvis er kronprinsessen ellers at finde til diverse fejringer, derfor bliver hendes fravær også bemærket, skriver mediet.

»Kongeparret og kronprinsen vil bruge kongeskibet Norge under deres ophold,« lyder det fra kongehusets kommunikationschef Guri Varpe. 

Det norske og svenske kongehus har ifølge den royale ekspert Yngve Kvistad en tæt relation, hvorfor de altid deltager i hinandens fejringer. 

»Tærsklen for ikke at deltage i jubilæer og højtidelige fejringer i kongefamilien er generelt meget høj,« siger han til mediet og tilføjer: 

»Én ting er, at kongehusene har tradition for at dukke op for hinanden; det er en af de uskrevne skikke. Men lige så vigtigt i denne sammenhæng er det, at de nordiske kongefamilier også er hinandens nærmeste slægtninge.« 

»Hvis vi går tre generationer tilbage, var der medlemmer fra en og samme søskendeflok i kongehusene i Sverige, Norge og Danmark.« 

Det vides ikke, hvorfor Mette-Marit ikke skal deltage i fejringen af Kong Carl Gustaf.

Kronprinsessen lever med kronisk lungefibrose. Det kan du læse mere om HER.