Politiet indledte torsdag en ransagning af Andrew Mountbatten-Windsors tidligere bolig, Royal Lodge i Windsor, hvor de efterforsker en påstand om, at eksprinsen skulle have udøvet embedsmisbrug.
Ransagningen påbegyndte, kort efter de havde anholdt eksprinsen i hans nuværende bolig i Norfolk.
Nu meddeler vicepolitichef i Thomas Valley-Police, Oliver Wright, til Sky News, at de har afsluttet ransagningen af 20-værelses-boligen.
»Betjentene har nu forladt det sted, vi har ransaget i Berkshire. Dette afslutter den eftersøgning, der blev indledt efter vores anholdelse af en mand i tresserne fra Norfolk torsdag,« udtaler vicepolitichefen og fortsætter:
»Vi forstår den betydelige offentlige interesse i denne sag, og vores efterforskning er fortsat i gang.«
Han understreger, at det fortsat er vigtigt, at efterforskerne får tid og plads til at arbejde videre.
»Vi vil give opdateringer, når det er passende, men det er usandsynligt, at det vil ske i et stykke tid.«
Mountbatten-Windsor blev arresteret torsdag på hans 66-års fødselsdag i sin bolig Wood Farm på Sandringham Estate i Norfolk, hvor han flyttede hen efter at have forladt Royal Lodge tidligere på måneden.
Han blev holdt varetægtsfængslet i 11 timer, før han blev løsladt efter nærmere undersøgelse.
Andrew Mountbatten-Windsor har kraftigt afvist enhver påstand om forseelser i forbindelse til Jeffrey Epstein.

