Spekulationerne startede allerede for flere år siden:

Inde bag den britiske prins Williams venlige ansigt gemmer sig et voldsomt temperament.

Sådan beskrev hans bror, prins Harry, det hvert fald i sin bog 'Spare' fra 2023.

Heri hævdede broderen blandt andet, at prins William havde overfaldet ham fysisk. Men nu skyder en ny bog gang i rygterne.

Det er den amerikanske kongehusforfatter, Christopher Andersen, der i sin nye bog: 'Kate! Modet, ynden og kraften hos kvinden, der skal blive dronning' bringer helt nye detaljer om splittelsen i det britiske kongehus.

Ifølge mediet Page Six, berør bogen også prins Williams sårbare temperament:

Splittelsen i det britiske kongehus tog i særdeleshed fart, da prins Harry giftede sig med skuespilleren Meghan Markle.
Splittelsen i det britiske kongehus tog i særdeleshed fart, da prins Harry giftede sig med skuespilleren Meghan Markle. Foto: William West/AFP/Ritzau Scanpix

»Når han bliver frustreret, tyr han til råben,« hævder en person, der tidligere har arbejdet for prinsen, i bogen.

Forfatteren hævder yderligere, at selvom prinsen er »venlig og hensynsfuld« over for ansatte og fremmede, og aldrig hæver stemmen over for børnene og prinsesse Kate, ulmer temperamentet under overfladen.

Christopher Andersen har også givet et interview til Page Six, hvor han går meget op i at fastslå prins Williams' temperament.

»Han er i stand til voldsomme, brølende raserianfald,« siger han.

Det britiske kongehus er blevet forholdt Christopher Andersens påstande og bog, men har ikke kommenteret sagen.