Selvom hendes tredjefødte, prins Andrew, blev kaldt hendes yndlingssøn, så var dronning Elizabeth ikke i tvivl om, hvad der skulle gøres, da skandalerne væltede ned over prinsen.

Dronningen var resolut i sin beslutning og tøvede angiveligt ikke, da hun gjorde Andrew til en royal outsider.

Det fremgår af ny bog om dronning Elizabeth 'Elizabeth: Et intimt portræt', der omhandler dronningens sidste år.

Ifølge Daily Mail, der har fået mulighed for at læse bogen forud for udgivelsen, så tøvede dronning Elizabeth slet ikke, da hun tog den hårde beslutning om at fyre prins Andrew som et arbejdende medlem af kongehuset.

Dronning Elizabeth gjorde, hvad der skulle til, da skandalerne væltede ned over prins Andrew.
Dronning Elizabeth gjorde, hvad der skulle til, da skandalerne væltede ned over prins Andrew. Foto: LEON NEAL
Vis mere

Det skete som følge af afsløringerne om prinsens skandaløse venskab og associationer med den amerikanske seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Blandt andet kom det frem, at prins Andrew flere gange har besøgt Jeffrey Epstein, og at han har været meget nære venner med både Epstein og hans ekskæreste, den britiske – nu dømte – jetsetter Ghislaine Maxwell.

Dertil kommer, at den amerikansk-australske kvinde Virginia Giuffre beskyldte og sagsøgte prinsen for at have udnyttet hende seksuelt, da hun var under Epsteins indflydelse.

Den nye bog er skrevet af Gyles Brandreth og bygger blandt andet på fortællinger fra folk tæt på dronningen.

Prins Andrew måtte komme ti sin mors begravelse uden uniform, da han har fået frataget sine titler.
Prins Andrew måtte komme ti sin mors begravelse uden uniform, da han har fået frataget sine titler. Foto: LOIC VENANCE
Vis mere

Brandreth, der er en nær ven af familien, beskriver både, hvordan dronningen håndterede at miste sin ægtemand gennem 73 år, prins Philip, og altså, hvordan hun så på prins Andrews eskapader.

Tabet af prins Philip bearbejdede den aldrende dronning ved at holde sig i gang. Dronninggemalinde Camilla har fortalt til forfatterinden, at hendes royale svigermor var 'ustoppelig'.

Skandalerne omkring prins Andrew havde dronning Elizabeth, der var kendt for at værne om monarkiets beståen, nok været foruden.

Men da det hele alligevel rullede, så fandt dronningen, der var kendt for aldrig at klage og forklare (never complain, never explain, som hun var kendt for at sige) –  angivelig overskud til at takle den på sin sædvanlige rolige, men også konsekvente måde.

Prins Philip og dronning Elizabeth med deres fire børn i 1965.
Prins Philip og dronning Elizabeth med deres fire børn i 1965. Foto: STRINGER
Vis mere

Mens prins Andrew blev frataget muligheden for at repræsentere kongehuset officielt, så hævder bogen, at det dog var bevidst, at dronningen få dage efter lod sig fotografere på en ridetur sammen med selvsamme prins – for at vise, at hun stadig støttede ham som mor.

Og hun blåstemplede også hans tilstedeværelse, da hun lod ham føre sig ind i kirken ved prins Philips mindeceremoni.

Og da prins Andrew angiveligt betroede sin mor hele forklaringen om sit venskab med Jeffrey Epstein, var dronningens svar kort og enkelt:

'Spændende', lød det fra monarken ifølge bogen, hvor det også bliver afsløret, at dronningen selv på sine gamle dage både kunne bruge sin mobiltelefon og sende sms’er til familiemedlemmer.

Bogen 'Elizabeth: Et intimt portræt' udkommer 8. december.