Ekslusive smykker. Kostbare kunstværker. Designermøbler. Sjældne antikviteter. Og et utal af ejendomme og lejligheder.

Den svenske konge mangler tilsyneladende ikke noget, og ifølge en ny bog er han meget mere velhavende, end han selv vil være ved.

Faktisk skulle han være god for flere milliarder svenske kroner.

Det hævder i hvert fald en ny bog af økonom og tidligere topembedsmand ved det svenske finansministerium, Thomas Lyrevik

Vis mere

Det skriver den svenske avis Expressen.

I bogen 'Den kungliga kleptokratin' fremsætter Lyrevik påstanden om, at kong Carl Gustaf er meget rigere, end han selv har opgivet overfor de svenske skattemyndigheder.

I ordbogen er 'kleptokratin' beskrevet som en styreform, som anvender svindel og korruption i sin administration af landet, og ifølge forfatteren forsøger kongen at skjule sandheden om sin formue for at slippe billigere i skat.

Da finansmagasinet Business Insider tilbage i 2018 lavede en liste over de ti rigeste kongelige i Europa, kom den svenske konge ind på en sjetteplads med en formue på 625 millioner svenske kroner.

The Swedish Royal family (L-R) Prince Daniel, Chris O'Neill, Princess Estelle, Crown Princess Victoria, Princess Madeleine, King Carl Gustaf, Prince Carl Philip and Queen Silvia pose for a family photo during the Swedish National Day celebrations at the Royal Palace in Stockholm June 6, 2013. REUTERS/Maja Suslin/Scanpix Sweden (SWEDEN - Tags: ENTERTAINMENT ROYALS SOCIETY) ATTENTION EDITORS - THIS IMAGE WAS PROVIDED BY A THIRD PARTY. THIS PICTURE IS DISTRIBUTED EXACTLY AS RECEIVED BY REUTERS, AS A SERVICE TO CLIENTS. SWEDEN OUT.NO COMMERCIAL OR EDITORIAL SALES IN SWEDEN Vis mere

Til sammenligning kom den danske dronning ind på en syvendeplads med en formue på lidt over 260 millioner danske kroner.

Det er ifølge Expressen noget mere, end kongen selv opgav til skattevæsenet i 2006, hvor hans formue blev angivet til omkring 290 millioner svenske kroner.

Men Thomas Lyrevik mener altså, at Carl Gustafs formue er langt, langt større, end hvad både han selv og den britiske avis når frem til.

Forfatteren anslår markedsværdien af kongens og kongefamiliens samlede ejendomme og fondes aktiver til et tocifret milliardbeløb.

Næsten 30 gange mere, end hvad Kongen selv opgav i 2006.

Vis mere

For os, som må nøjes med simili og guldbelagte nikkelsmykker, lyder det helt uvirkeligt, men Lyrevik hævder, at alene kongefamiliens juveler og smykker løber op i milliarder.

Han skriver også i bogen, at kongefamiliens bogsamlinger, lysekroner, møbler, skulpturer, biler og kunst samlet set løber op i en milliardformue.

Thomas Lyrevik opgiver dog ikke noget eksakt tal, men han begrunder sine påstande med, at en værdivurdering af kongefamiliens værdier fra 70'erne blev sat til en brøkdel af markedsprisen.

Han hævder også, at det skete for at få regeringen til at bevilge konge en fritagelse fra arveafgiften.

En af kongens nærmeste rådgivere, hofmarskal Fredrik Wersäll, bekræfter delvis over for Expressen, at kongen er god for et milliardbeløb.

»Ja, muligvis. Det ved vi jo ikke. Der er ingen, der har foretaget en ordentlig værdivurdering, og der har ikke været et behov for at foretage en værdivurdering. Årsagen er, at det er en del af kulturarven,« siger han.

Hofmarskalen afviser samtidig at svare på, hvad der vil ske med de pågældende værdier, hvis Sverige skulle finde på at afskaffe monarkiet.