En ny bog om det svenske kongehus afslører dramatisk episode midt under stor middag. Det fortæller Dagbladet.

Det er alment kendt i Sverige, at den 51-årige prins Daniel tidligere har lidt af nyreproblemer, hvorfor han i 2009 gennemgik en nyretransplantation, hvor han modtog en nyre fra sin far.

Inden operationen var Daniel Westling, som var hans daværende navn, hårdt ramt af problemerne. 

Men offentligheden har ikke været bekendt med det fulde omfang.

I hvert fald fortæller kongehusekspert Johan T. Lindwall i en ny bog med titlen 'Victoria og Daniel - i nød og lyst' om en dramatisk episode i 2009.

»Det der skete den aften har ikke været afsløret før nu, men det, der skete, var, at Daniel slet og ret kollapsede under sin egen forlovelsesmiddag. Han måtte hjælpes fra bordet for at hvile i et rum ved siden av«, lyder det i bogen, som er gengivet af Hänt.

Det fortælles videre, at alle ved bordet var klar over, at Daniel havde problemer med sygdom, men kollapset gjorde det klart, hvor alvorlige problemerne faktisk var.

Prins Daniel fortalte selv i 2023 om sin nyretransplantation. Han blev gift med kronprinsesse Victoria i 2010. Brylluppet var på det tidspunkt blevet udskudt i halvandet år efter nyreoperationen.