Billedet af de to små prinser med bøjede nakker, der går bag deres mors kiste – gennem Londons gader under hendes begravelsesoptog i 1997. Det billede husker alle. Det billede er blevet ikonisk.

Og det er netop det billede, den beslutning, der nu angiveligt hjemsøger den britiske konge, Kong Charles 3.

Det skriver forfatteren Christopher Andersen i sin nye bog 'The King: The Life of Charles III'.

»Jeg tror, det hjemsøger ham, fordi det hjemsøger dem (prins William og prins Harry, red.), og de har snakket om det.« siger han i et eksklusivt interview med US Weekly og tilføjer:

»Jeg har skrevet, at jeg tror, det er en form for ptsd.«

Under researchen til bogen fortæller Christopher Andersen, at han fandt ud af at traumet nogle gange bliver trigget, når han flyver til London. Her tilføjer han, at Harry har fortalt, det minder ham om den dag, han skulle gå bag kisten.

Foran millioner af tv-seere og hundredtusindvis af englændere gik prins Harry og William den lange tunge vej bag kisten.
Foran millioner af tv-seere og hundredtusindvis af englændere gik prins Harry og William den lange tunge vej bag kisten. Foto: LOUISA BULLER
Vis mere

De to prinser har siden de ikoniske billeder flere gange talt om tabet af deres mor og scenerne, der udspillede sig for hele verden.

I HBO-dokumentaren 'Diana, Our Mother: Her life and Legacy' fra 2017 satte prins William ord på tabet af sin mor.

»Langsomt skal man forsøge at genopbygge sit liv, man forsøger at forstå, hvad der skete. Jeg holdt mig selv beskæftiget igennem den første chokfase. Vi snakker måske så meget som fem til syv år efter,« sagde prins William i dokumentaren.

I forbindelse med 25 års dagen for Dianas død beskrev B.T., hvordan kong Charles altid vil være forfulgt af sin beslutning om at lade prins William og prins Harry gå bag kisten. Det kan du læse mere om her.

Christopher Andersens biografi om Kong Charles 3., 'The King: The Life of Charles III' udkommer tirsdag.