Prinsesse Dianas død var hård for hendes børn. Men hendes yngste søn prins Harry oplevede også et skelsættende øjeblik et år efter sin mors død.

Den nu 28-årige prins Harry fik nemlig en vigtigt information, da han i 1998 kort før sin skolestart på den prestigefyldte drengeskole Eton fik en snak med sin far, prins Charles. Det var nemlig den dag, Charles fortalte Harry, at han helt sikkert ikke var søn af sin mors elsker, soldaten og livgarden, James Hewitt. Det afslører den nye bog 'The peoples prince', skriver Daily Mail.

Den nye bog omhandler prins Harry, som af det britiske folk kaldes den folkelige prins. Ikke mindst på grund af alle de skandaler og dumheder, han gennem tiden har rodet sig ud i. F.eks. da i klædte sig en soldateruniform med hagekors til en udklædningsfest, eller da han i 2012 under en ferie i Las Vegas spillede strip-pool. Samtidig er det dog også Harry, som har vundet respekt i befolkning, da han som det første royale medlem gennem mange år, er i gang med en militærkarriere.

Men at det netop er Harry, der er den folkelige prins, kommer måske ikke som en overraskelse. Det var nemlig også Harry, der som ung tilbragte meget tid med sin mors elsker, James Hewitt. Hewitt fik stor indflydelse på Harry, og det var måske også ham, der lærte Harry, at der var et liv uden for paladsets gemakker.

Mange mener, at Prins Harry har mange ligheder med prinsesse Dianas tidligere elsker James Hewitt (billedet).
Mange mener, at Prins Harry har mange ligheder med prinsesse Dianas tidligere elsker James Hewitt (billedet). Foto: BARRY BATCHELOR
Vis mere

I den nye bog er det beskrevet, hvordan Harry så op til og var fascineret af Hewitt. Han elskede at høre hans soldaterhistorier, der var årsag til, at den lille prins allerede i en tidlig alder proklamerede, at han vidste, hvad han ville være, når han blev stor.

- Jeg vil være en soldat, når jeg bliver stor, fortalte Harry ifølge den nye bog til sin mor og Hewitt.

Og som sagt, så gjort. For, da han var i begyndelsen af 20'erne, tilsluttede Harry sig militæret, hvor han siden har gjort karriere. Blandt andet har han været udsendt til Afghanistan, hvor han sidenhen er blevet belønnet med en medalje for sin indsats.

På grund af Hewitts store indflydelse var det måske ekstra svært for prins Harry, da han i 1989 havde den svære samtale med sin far. Siden det i 1995 blev afsløret, at prinsesse Diana havde haft en affære med James Hewitt, har der floreret rygter om, at Harry i virkeligheden ikke var Charles søn, men James Hewitts. Ikke mindst på grund af de mange udseendesmæssige ligheder, som Harry deler med Hewittt - deriblandt den røde hårfarve.


Her ses en ung prins Harry i 1995 med sin mor, prinsesse Diana.
Her ses en ung prins Harry i 1995 med sin mor, prinsesse Diana. Foto: NF
Vis mere

Det britiske hof har afvist alle spekulationer, og det røde hår er blevet forklaret med, at der også i Dianas familie er anlæg for rødt hår. Alligevel blev rygterne holdt i live, og derfor så Charles i 1998 sig nødsaget til at tage snakken med sin yngste søn for at advare ham om, at han kunne komme til at høre historien. Ifølge den nye bog var det et af hårdeste øjeblikke i Harrys liv, skriver Daily Mail. 

Harry tog dog nyheden pænt, men allerede forinden havde han mistet respekten for Hewitt. Det skete nemlig, da Hewitt i 1994 solgte historien om sin affære med prinsessen til medierne. Og i 2002 valgte James Hewitt atter at bryde tavsheden i et forsøg på at komme de fortsatte spekulationer om hans mulige faderskab til Harry til livs.

- Jeg kan helt sikkert forsikre jer om, at det er jeg ikke.... Indrømmet, hans hår ligner mit og folk siger, at vi ligner hinanden. Jeg har aldrig opmuntret til disse sammenligninger, og selv om jeg var sammen med Diana i lang tid, så må jeg sige en gang for alle, at jeg ikke er Harrys far, meddelte Hewitt, der også fortalte, at Harry allerede var født, da han mødte Diana.