Et døgn efter at Kongehuset kunne meddele, at prins Joachims fire børn fra årsskiftet ikke længere må kalde sig prinser og prinsesse af Danmark, bryder en af hovedpersonerne tavsheden.

»Hele min familie og jeg er selvfølgelig meget kede af det. Vi er, som mine forældre også har udtalt, i chok over denne her beslutning og over, hvor hurtigt det i virkeligheden er gået,« siger prins Nikolai til Ekstra Bladet.

Med Dronningens beslutning vil den 23-årige prins fra januar næste år hedde grev Nikolai af Monpezat. Samme titel får hans småbrødre, prins Felix og prins Henrik, mens prinsesse Athena bliver komtesse af Monpezat.

Både Ekstra Bladet og B.T. talte torsdag morgen med prins Joachim, som over for begge medier afviste at svare på, hvad hans mors beslutning har betydet for deres indbyrdes forhold.

Og det samme svar har Dronningens ældste barnebarn.

Til Ekstra Bladet fortæller han, at 'han ikke tror, han behøver kommentere det', og at det giver sig selv.

Prins Nikolais udmelding om, at det er gået hurtigt er helt i tråd med det, prins Joachim fortalte B.T. over telefonen torsdage morgen.

»Jeg fik fem dages varsel på det her. Til at fortælle mine børn, at til nytår bliver deres identitet taget fra dem. Jeg er meget, meget ked af det over at se dem kede og uforstående over for det, der sker hen over hovedet på dem,« sagde han på en telefonforbindelse.

Onsdag udtalte Kongehusets kommunikationschef, Lene Balleby, ellers, at prins Joachim har kendt til beslutningen siden maj.

Det mener han er en sandhed med modifikationer.

»Den 5. maj fik jeg forelagt en plan. At hele den her tanke om mine børns identitet den skulle tages fra dem, når hver især fyldte 25 år. Athena fylder 11 til januar. Og så fik jeg fem dages varsel, da beslutningen var fremskyndet,« oplyser prinsen.

Beslutningen om at fratage prins Joachims fire børn deres titler skyldes ifølge dronning Margrethe, at hun ønsker at give sine børnebørn frihed til at tilrettelægge deres egne liv.

‘Hendes Majestæt Dronningen ønsker med sin beslutning at skabe rammerne for, at de fire børnebørn i langt højere grad skal kunne forme deres egen tilværelse uden at være begrænset af de særlige hensyn og forpligtelser, som et formelt tilhørsforhold til Kongehuset som institution indebærer,’ lyder det i en pressemeddelelse

Alle fire børnebørn fastholder deres plads i arvefølgen, men vil fremover skulle tiltales som excellenser og ikke kongelige højheder.