Fredag har prins Joachim og prinsesse Maries ældste søn, lille prins Henrik, sin første skoledag. Prinseparret har tidligere afsløret, at de har valgt, at deres ældste søn skal have sin skolegang i den katolske privatskole, Sct Josep Søstrenes Skole i Ordrup.

For prins Joachim er det tredie gang, at han følger et af sine børn i skole, mens det er debut for prinsesse Marie. Men uanset om det er første eller tredje gang, er det for forældrene en helt særlig følelse at følge sit barn i skole på dets første skoledag.

Lige som det selvfølgelig også er en meget stor dag for barnet, der går fra at være børnehavebarn til skolelev.

Med Joachim og Maries valg af skole fortsætter parret i det spor, som Joahcim tidligere har lagt. Nemlig at sætte sine børn i privatskole. Joachims to ældste sønner, Nikolai og Felix, har begge gået på Krebs Skole på Østerbro, fuldstændig som Joachim og kronprins Frederik gjorde det tilbage i 1970'erne.

Sidste år forlod prins Nikolai dog Krebs Skole for at tage 9. klasse på den prestigefyldte kostskole, Herlufsholm ved Næstved, mens hans lillebror Felix stadig går på Krebs Skole.

Frederik og Mary valgte at gå den stik modsatte vej, da deres ældste barn, prins Christian, skulle begynde i skole i 2011. De valgte - højst overraskende - at Danmarks kommende konge skal have sin skolegang i en folkeskole, nemlig Tranegårdsskolen i Hellerup. Her går også prinsesse Isabella, der havde sin første skoledag i 2013.

Og fredag er det altså lille prins Henriks tur til at tage hul på sit skoleliv. Lige som kronprinsparret har gjort ved deres ældste børns første skoledag, stiller også Joachim, Marie og lille Henrik op for pressen forud for skolestarten. Det sker foran prinseparrets nye hjem på Emiliekildevej i Klampenborg.

Bt.dk har samlet en lille billedserie med billeder af de kongelige børn på deres første skoledag:

I morgen har lille prins Henrik sin første skoledag på den katolske privatskole Sct Joseph Søstrene Skole i Ordrup. Her på billedet ses han sammen med sin far, prins Joachim og lillesøster prinsesse Athena ved Historisk Grand Prix 2015 på Bellahøj.
I morgen har lille prins Henrik sin første skoledag på den katolske privatskole Sct Joseph Søstrene Skole i Ordrup. Her på billedet ses han sammen med sin far, prins Joachim og lillesøster prinsesse Athena ved Historisk Grand Prix 2015 på Bellahøj. Foto: Søren Bidstrup
Vis mere

Prins Nicolai var noget beklemt ved situationen på sin første skoledag på Krebs Skole, selv om både Joachim og daværende prinsesse Alexandra forsøgte at holde fanen og humøret højt. Men det var en tydeligt genert og beklemt Nikolai, der hilste på skolebestyrer Mikael Fink-Jensen.
Prins Nicolai var noget beklemt ved situationen på sin første skoledag på Krebs Skole, selv om både Joachim og daværende prinsesse Alexandra forsøgte at holde fanen og humøret højt. Men det var en tydeligt genert og beklemt Nikolai, der hilste på skolebestyrer Mikael Fink-Jensen. Foto: Jørgen Jessen
Vis mere

Anderledes frimodig var prins Felix på sin første skoledag på Krebs Skole. Måske fordi han blev fulgt i skole af en trup bestående af både sin mor, grevinde Alexandra, hendes mand, Martin Jørgensen og ikke mindst far, prins Joachim.
Anderledes frimodig var prins Felix på sin første skoledag på Krebs Skole. Måske fordi han blev fulgt i skole af en trup bestående af både sin mor, grevinde Alexandra, hendes mand, Martin Jørgensen og ikke mindst far, prins Joachim. Foto: Claus Bech
Vis mere

Da kronprins Frederik og prins Joachim havde deres første skoledag på Krebs skole tilbage i 1976, var de faktisk et par halvstore drenge. De to prinser havde nemlig gået i en lilleskole hjemme på Amalienborg med en håndfuld jævnaldrende kammerater ind til 2. klasse. Derfor begyndte de to prinser i hver sin 3. klasse. Selvom man er nogen halvstore drenge kan det nu engang være meget rart at blive fulgt godt på vej af mor og far.
Da kronprins Frederik og prins Joachim havde deres første skoledag på Krebs skole tilbage i 1976, var de faktisk et par halvstore drenge. De to prinser havde nemlig gået i en lilleskole hjemme på Amalienborg med en håndfuld jævnaldrende kammerater ind til 2. klasse. Derfor begyndte de to prinser i hver sin 3. klasse. Selvom man er nogen halvstore drenge kan det nu engang være meget rart at blive fulgt godt på vej af mor og far. Foto: Vagn Hansen
Vis mere

Da den første skoledag var slut, fulgtes Frederik og Joachim dog selv ud af døren og hen til privatchaufføren, der holdt og ventede på de to prinser.Læs mere om kongehuset her
Da den første skoledag var slut, fulgtes Frederik og Joachim dog selv ud af døren og hen til privatchaufføren, der holdt og ventede på de to prinser.Læs mere om kongehuset her Foto: SVEND ÅGE MORTENSEN
Vis mere

Prins Christian kunne næsten ikke vente på at komme i skole, da han sammen med sine forældre, Frederik og Mary, stillede op for pressen fredag d. 12. august forinden skolestarten. Her svarerde prinsen beredvilligt på spørgsmål om, at han selv havde pakket sin skoletaske og hvad der var i den. Til gengæld ville han ikke afsløre, hvad han havde med på madpakken - det var hemmelighed, fortalte han, mens hans forældre og pressen morede sig. 
Prins Christian kunne næsten ikke vente på at komme i skole, da han sammen med sine forældre, Frederik og Mary, stillede op for pressen fredag d. 12. august forinden skolestarten. Her svarerde prinsen beredvilligt på spørgsmål om, at han selv havde pakket sin skoletaske og hvad der var i den. Til gengæld ville han ikke afsløre, hvad han havde med på madpakken - det var hemmelighed, fortalte han, mens hans forældre og pressen morede sig.  Foto: Keld Navntoft
Vis mere

Også prinsesse Isabella glædede sig meget til sin første skoledag, da den oprandt i august 2013. Som storebror stillede hun også op for pressen foran Amalienborg, inden hun sammen med sine forældre kørte ud til Tranegårdsskolen i Hellerup. 
Også prinsesse Isabella glædede sig meget til sin første skoledag, da den oprandt i august 2013. Som storebror stillede hun også op for pressen foran Amalienborg, inden hun sammen med sine forældre kørte ud til Tranegårdsskolen i Hellerup.  Foto: Keld Navntoft
Vis mere