Nu reagerer Thomas Markles barnebarn: 'Det er pinligt'
Thomas Markles barnebarn Noelle Rasmussen husker, hvordan hendes bedstemor for år tilbage advarede politiet og kaldte Markle 'pædofil'.

Thomas Markles barnebarn Noelle Rasmussen husker, hvordan hendes bedstemor for år tilbage advarede politiet og kaldte Markle 'pædofil'.

Hertuginde Meghan Markles far, Thomas Markle, efterforskes i øjeblikket for besiddelse af en stor mængde materiale med overgreb mod børn.
Nu fortæller hans barnebarn Noelle Rasmussen, hvordan hun husker, at hendes bedstemor, der tidligere var gift med Thomas Markle, skrev et brev og advarede politiet om, at han var pædofil.
Dengang kendte Noelle Rasmussen ikke til indholdet af brevet, men hun er dog i dag chokeret over, at politiet ikke evnede at gøre mere ved sagen og overdrage beskyldningerne til FBI.
»Jeg fatter det ikke. Det er et svigt fra politiets side. Det er et så stort svigt af systemet. Det er pinligt,« siger hun til The Telegraph.
I interviewet fortæller Noelle Rasmussen også, hvordan hun husker, at hun som barn altid tænkte, at noget var 'mærkeligt' ved Thomas Markle.
Scotland Yard har tidligere indrømmet, at brevet ikke blev overdraget til de korrekte myndigheder.

I sidste uge kunne den britiske avis The Sun afsløre, at Thomas Markle efterforskes for besiddelse af overgrebsmateriale mod børn.
Det var hans søn Thomas Junior, der angiveligt havde fundet foto- og videomaterialet i Thomas Markles tidligere hjem i Filippinerne.
»Da jeg fandt dette materiale, blev jeg forfærdet, og jeg havde intet andet valg end at anmelde min far,« fortalte Thomas Junior til The Sun.
Da Meghan Markle selv kommenterede anklagerne mod hendes far for få dage siden, fortalte hun også, hvordan politiet tidligere var blevet advaret mod hendes far - og at det blandt andet var derfor, hertuginden tog afstand fra Thomas Markle.
Selv har Thomas Markle afvist alle beskyldninger.
'Det er noget forbandet lort. Det er bare en stribe løgne. Det er sygt. Jeg aner ikke, hvorfor Tom forsøger at ødelægge mig med de løgne,' siger han i et skriftligt svar til The Sun.