»Jeg er dybt berørt af ødelæggelserne efter jordskælvet i Tyrkiet, som ramte i går, og som har forårsaget store lidelser i både Tyrkiet og Syrien.«
Sådan lyder det i et opslag på det danske kongehus Instagram, som er underskrevet af dronning Margrethe.
Hun skriver videre, at hun sender sine kondolencer.
»Jeg udtrykker min dybeste kondolence til de efterladte og ønsker hurtig bedring til de tilskadekomne. Jeg udtrykker min dybeste medfølelse og sympati med de ramte.«
De seneste meldinger lyder, at antallet af døde nu er oppe på mindst 5.261.
Jordskælvet, der ramte nær byen Gaziantep, blev målt til 7,8 på Richterskalaen.
Blot 11 minutter efter ramte et efterskælv, som målte 6,7.
Myndighederne registrerede over 50 efterskælv i de første ti timer efter det første jordskælv.
Én dansker meldes indtil videre savnet.
Følg B.T.s livedækning af katastrofen HER.