Hertuginde Kate reagerer nu på den tragiske mordsag, der har rystet Storbritannien.

Kvinden Sabina Nessa blev myrdet på åben gade fem minutter fra sit hjem, og drabet har endnu engang rystet den britiske hovedstad, London. Det har nu fået det engelske kongehus til at komme med en udmelding.

Det er hertuginde Kate, der siger, hun er 'trist'.

»Jeg er trist over tabet af endnu en uskyldig, ung kvinde. Mine tanker er med Sabinas familie og venner, og alle dem der er berørt af denne tragiske hændelse,« skriver Kate på Twitter og underskriver med et 'C' for Cathrine.

Sabina Nessa fra Kidbrooke i det sydøstlige London blev dræbt i sidste uge.
Sabina Nessa fra Kidbrooke i det sydøstlige London blev dræbt i sidste uge. Foto: METROPOLITAN POLICE HANDOUT
Vis mere

En Kensington Palace-kilde siger til Harper's Bazaar:

»Hertuginden ville gerne vise sin medfølelse til Sarah og familien. Hun husker, hvordan det var at gå rundt som kvinde i London om aftenen, inden hun blev gift.«

Det er sjældent, at det britiske kongehus reagerer på sådanne sager, men hertuginde Kate har gjort en undtagelse. Hun var også til stede til en mindeceremoni for Sarah Everard – en anden kvinde, der blev dræbt i London.

I marts blev den 33-årige kvinde Sarah først kidnappet og senere dræbt. Gerningsmanden blev hurtigt fundet. Politibetjenten Wayvne Couzens erklærede sig skyldig kidnapning, voldtægt og drab.

En stor mindeceremoni i Clapham Common blev arrangeret af gruppen Reclaim the streets tilbage i marts og hertuginde Kate deltog også her.