Prins Williams og hertuginde Kates nyfødte søn, som er nummer fem i den britiske arvefølge, får navnet Louis Arthur Charles.

Det skriver Reuters.

Mandag, for fire dage siden, fødte Kate Middleton en lille dreng på St. Mary's Hospital i London. Den nyfødte kom til verden klokken 11.01 lokal tid og vejede 3,8 kilo.

Siden har rygterne svirret omkring, hvad den lille ny skal hedde.

Nu har det britiske kongehus endelig offentliggjort, at deres nyfødte søn skal hedde Louis Arthur Charles.

Den nyfødte søn er parrets tredje barn. I forvejen har de en søn på fem år, prins George, og en datter på tre år, prinsesse Charlotte.

Den lille nye prins Louis, er dronning Elizabeths sjette oldebarn, og han er dermed i arverækkefølgen efter sin bedstefar, far og sine to søskende.

I 2013 blev der vedtaget en lovændring, der gjorde, at drenge ikke længere vil være foran en ældre søster i arverækkefølgen.

Prins William har tidligere udtalt sig, at han vil være tæt på sine børn i deres opdragelse samt beskytte deres privatliv.

Det er især efter at han i 1997 mistede sin mor, prinsesse Diana, i en trafikulykke, da hun var på flugt fra paparazzifotografer.