Øverst i videoen kan du se kongefamilien tage afsked med prins Henrik ved Christiansborg Slotskirke

Selv om prins Henrik døde i sidste uge og Dronningen har dekreret hofsorg i en måned, går livet videre med kongelige pligter for regenten. Der også holder fast i sine traditioner med at tage på vinterferie og holde påskeferie i næste måned på Marselisborg Slot.

Dronning Margrethe er i sorg efter at have mistet sin mand gennem mere end 50 år, har dekreret hofsorg indtil den 14. marts. Alligevel passer hun sine pligter.

Fredag modtager Dronningen nemlig nye ambassadører fra New Zealand, Vatikanet, Guyana, Cambodia og Jamaica. Christian VII’s Palæ, Amalienborg.

Og hun Danmarks dronning holder også fast i sine mangeårige traditioner. For selv om det kun er tre dage siden, prins Henrik blev bisat, rejser Dronningen efter ambassadørmodtagelsen nemlig på sin traditionelle vinterferie i udlandet.

I mange år gik turen til Norge, hvor Margrethe stod på langrendski sammen med den norske veninde, dronning Sonja. Men skiferierne er den 77-årige regent for længst stoppet med, efter hun fik gigt i knæene.

Hvor vinterferien går til i år, ønsker Kongehuset ikke at oplyse, da det opfattes som privat. Men mens Margrethe holder to ugers vinterferie, træder kronprins Frederik til som regent fra den 26. februar til den 11. marts. Det betyder, at det også er Kronprinsen, der holder offentlig audiens mandag den 5. marts.

En anden af Margrethes faste traditioner er, at hun og prins Henrik altid holdt påske sammen på Marselisborg Slot i Aarhus. Men selv om Droninngen nu er blevet alene, lader det til, at hun også holder fast i denne traditioner.

Til TV2 har slottets gartner nemlig oplyst, at Dronningen også i år vil holde påske på det hvide slot med udsigt over Aarhus Fjord. Ganske som hun har gjort, siden slottet i forbindelse med hende og Henriks bryllup i 1967 blev overdraget til dem som sommerresidens af kong Frederik 9.