Den danske prinsesse Isabella er tirsdag gået fra at være barn til at være teenager.

I den forbindelse har hendes forældre - kronprins Frederik og kronprinsesse Mary - valgt at dele en række helt private billeder af den charmerende prinsesse.

Det er tirsdag 13 år siden, at parrets ældste datter kom til verden på Rigshospitalet i København.

'I dagens anledning er det en glæde for Kronprinsparret at dele et nyt billede af prinsessen,' skriver Kongehuset på sin hjemmeside.

'Derudover markerer Kronprinsparret, at prinsesse Isabella nu er teenager, ved at offentliggøre fire private billeder fra Hendes Kongelige Højheds liv,' lyder det videre.

På et af de nye billeder ses Isabella sammen med sin farmor - dronning Margrethe - mens hun på et andet er iført en fin, lyserød kjole.

Prinsesse Isabella er lillesøster til prins Christian, der kom til verden halvandet års tid før hende. De har to yngre søskende, tvillingerne Vincent og Josephine på ni år.

Dagens fødselar lyder det fulde navn Isabella Henrietta Ingrid Margrethe.