Prinsesse Märtha Louise risikerer at miste sin titel, hvis hun ikke passer meget på.

Det står klart efter, at hendes lillebror - den kommende norske konge - kronprins Haakon tirsdag udtalte sig om sin søsters samarbejde med shaman-kæresten, Durek Verrett.

Selvom kronprinsen brugte royalt diplomatsprog, så sagde han det så klart og tydeligt, at ingen kan være i tvivl:

»Det er sådan, at vi følger med i det, som der bliver sagt og skrevet. Det, vi ønsker, er at have en dialog med min søster, særligt om de dele, der handler om titulering og beskæftigelse,« sagde han til det norske medie NRK.

Arkivfot. De norske kronprins Haakon kommenterer på sin søsters brug af titel i sine forretninger. / AFP PHOTO / Petras Malukas
Arkivfot. De norske kronprins Haakon kommenterer på sin søsters brug af titel i sine forretninger. / AFP PHOTO / Petras Malukas Foto: PETRAS MALUKAS
Vis mere

Det tolker norske eksperter som et tegn på, at det norske kongehus er i højeste alarmberedskab.

Kronprinsens udtalelse kom efter massiv kritik af Märtha Louise og Durek Verrett i norske medier.

Avisen 'Fædrelandsvennen' opfordrede forleden på lederplads direkte Märtha Louise til at afgive prinsessetitlen.

For ikke nok med, at hendes nye kærlighed er en kontroversiel selvudnævnt shaman, som hævder, han kan helbrede sygdomme og tale med afdødes ånder.

Märtha Louise bruger også sin prinsessetitel kommercielt i markedsføringen af deres fælles foredragsturné, 'The Princess and the Shaman', og det er faldet mange for brystet.

De fem foredrag i Danmark og Norge menes at have indbragt parret omkring en million kroner.

At kronprinsen så forholdsvis direkte antyder, at hoffet er bekymret over Märtha Louises aktiviteter, overrasker redaktør for avisen Dagen, Vebjørn Selbakk.

»Kronprins Haakon er Norges næste konge, og han må taget et ansvar for, at monarkiet ikke bliver skadet af dette, og at tilslutningen ikke bliver skadet,« siger han til norsk TV2 og understreger, at han selv er monarkist og ikke håber, prinsessen bliver nødt til at frasige sig titlen.

Märtha Louise på scenen i Stavanger i Norge, hvor hun holdt foredrag med sin nye kæreste 20. maj.
Märtha Louise på scenen i Stavanger i Norge, hvor hun holdt foredrag med sin nye kæreste 20. maj. Foto: Carina Johansen
Vis mere

Redaktøren opfordrer hende til at holde igen med navnet 'prinsesse', når hun driver den virksomhed, hun tjener penge på.

Vebjørn Selbakk udelukker ikke, at kongefamiliens vildbasse til sidst må give afkald på titlen.

Også tv-stationens egen kongehusekspert hæfter sig ved kronprinsens udtalelser.

»Tidligere har kronprins Haakon altid gerne forsvaret Märtha Louise og været glad for at tale om sin søster. Men nu er er både formen og tonen lidt anderledes. Haakon bruger meget bevidst vendingen 'ønsker dialog', og det udtrykker jo både lidt mere formalitet og alvor, men samtidig respekt for Märthas rolle og position,« siger Kjell Arne Totland.

Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Den 47-årige prinsesse af Norge er nummer fire i den norske arvefølge efter sin lillebror og hans to børn.

I 2002 udtrådte hun formelt af den norske kongefamilie, sagde farvel til apanagen og tiltaleformen 'Hendes Kongelige Højhed, da hun sprang ud som selvstændig erhvervsdrivende.

Samme år giftede hun sig borgerligt med forfatteren og provo-kunstneren Ari Behn, som hun fik tre døtre med.

Ægteskabet varede til 2016, hvor de gik hvert til sit.