Ved første øjekast ligner det billederne af en helt almindelig familie på en helt almindelig skiferie.

Men familien er det norske kronprinspar, og de er på alt andet end en almindelig ferie i de norske fjelde.

På grund af coronakrisen holder den royale familie sig nemlig på deres gods, Skaugum, syd for Oslo i påsken.

Det oplyser det norske hof til avisen Dagbladet.

Det afholder dog ikke kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit fra at tage deres datter med på skitur.

På deres profil på Instagram deler Mette-Marit to private billeder af sig selv med kronprinsen og datteren, prinsesse Ingrid Alexandra.

'Jeg kom til toppen. Whats not to love ved påske i Oslo,' skriver kronprinsessen.

Hun minder også om rådene fra myndighederne, som handler om at holde afstand.

Den norske kronprinsfamilien elsker - som også den danske - at være fysisk aktive.

Den norske kongehusekspert Caroline Vagle siger til Dagbladet, at alle i familien elsker at stå på ski, og de rejser ofte til udlandet, hvor de kan surfe.

»I år bliver det hjemmepåske også til dem, og jeg vil tro, at de vil tilbringe en del tid udenfor,« siger Vagle til avisen og tilføjer:

»Kronprinsessen har allerede fortalt, at de går ture og bader i søen for at holde moralen oppe i disse tider, og det vil de helt sikker også gøre i påskeferien.«