Haaland fik et 'prinsesse-kram'.

Sådan skriver det norske medie VG, efter prinsesse Ingrid Alexandra og prins Sverre Magnus i nat var med til at fejre Norges historiske VM-sejr over Brasilien i USA.

Kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marits to børn var med på stadion i New Jersey, og her kom de blandt andet helt tæt på nationalhelten Erling Haaland.

Det viser en video, som det norske kongehus har delt.

'Miraklet i New Jersey', skriver kongehuset på deres Instagram.

I videoen kan man se, hvordan prinsesse Ingrid Alexandra og prins Sverre Magnus efter Norges 2-1-sejr over Brasilien i VM-ottendedelsfinalen kom ned i spillernes omklædningsrum.

Først fik de i et kram af Norges storsmilende tomålshelt Erling Haaland i bar overkrop.

Derefter fik de en snak med landsholdets anden store helt, målmand Ørjan Nyland, der i løbet af kampen blandt andet reddede et straffespark.

Indtil videre har prinsesse Ingrid Alexandra og prins Sverre Magnus overværet to af Norges VM-kampe i USA.

De var også tilstede, da Norge slog Senegal 23. juni, og derudover blev prins Sverre Magnus ifølge Billed-Bladet spottet i Oslos metro den 30. juni, hvor han var med til at lave Norges nu berømte ro-sejrsbrøl efter 2-1-sejren over Elfenbenskysten.

Norge møder England i VM-kvartfinalen lørdag.

Du kan følge B.T.s livedækning af VM HER.