Den seneste tid har der været kritik af prinsesse Märtha Louises prinsessetitel.

Grunden til at mere end halvdelen af alle nordmænd vil have fjernet prinsessens royale titel, er i høj grad hendes forhold til den kontroversielle shaman Durek Verrett.

Samtidig har det norske kongepar og kronprinsen været tilbageholdende med at sanktionere prinsesse Märtha Louise eller hendes forlovede.

Nu fortæller Durek Verrett så i en livesending på Instagram, at kong Harald lytter til ham.

Prinsesse Märtha Louise har afgivet sine royale protektioner og har ikke megen opbakning til sin titel på grund af sin forlovelse med Durek Verrett. Ikke mindst har den norske kronprins Haakon vedkendt sig, at selvom han godt kan lide sin søster, prinsesse Märtha Louises, forlovede, så har den selvproklamerede shaman Durek Verrett skabt problemer for kongefamilien – ikke mindst ved at påstå, at han blev helbredt for corona af den type spirituelle medaljoner, han selv sælger for 1.600 kroner.
Prinsesse Märtha Louise har afgivet sine royale protektioner og har ikke megen opbakning til sin titel på grund af sin forlovelse med Durek Verrett. Ikke mindst har den norske kronprins Haakon vedkendt sig, at selvom han godt kan lide sin søster, prinsesse Märtha Louises, forlovede, så har den selvproklamerede shaman Durek Verrett skabt problemer for kongefamilien – ikke mindst ved at påstå, at han blev helbredt for corona af den type spirituelle medaljoner, han selv sælger for 1.600 kroner. Foto: LISE ASERUD
Vis mere

'Det, jeg elsker ved kongen, er, at han lytter til mig. Og vi lytter til hinanden. Det, at han i det hele taget giver mig rum til at snakke, viser, hvor fantastisk han er,' skulle shamanen have sagt i livesendingen ifølge VG.

Ikke mindst lyder det efterfølgende til, at dronning Sonja også skulle være klar til at tage sin svigersøn med på råd.

'Det betyder meget for mig, for de behøver ikke at lytte til mig, men det gør de, og det er smukt.'

Desuden understreger Durek Verrett, at han synes, kong Harald er 'vis' og gør sit arbejde som regent 'perfekt'.

Den norske kongefamilie. Prinsesse Märtha Louise, kronprins Haakon og hans kone, kronprinsesse Mette-Marit, samt deres børn prinsesse Ingrid og prins Sverre Magnus og Märtha Louises ældste datter, Maud Angelica. Forrest sidder kong Harald og dronning Sonja.
Den norske kongefamilie. Prinsesse Märtha Louise, kronprins Haakon og hans kone, kronprinsesse Mette-Marit, samt deres børn prinsesse Ingrid og prins Sverre Magnus og Märtha Louises ældste datter, Maud Angelica. Forrest sidder kong Harald og dronning Sonja. Foto: Lise Aaserud
Vis mere

Durek Verrett får også spørgsmålet, om han selv kunne tænke sig at være konge. Og der svarer han tydeligt 'nej'.

'Jeg vil ikke have nogen titel eller associeres med kongefamilien på nogen anden måde, end at jeg skal giftes med Märtha,' lyder svaret fra den amerikanske shaman.